Crowdfunding er fremtidens andelsbevægelse

Ved du hvad crowdfunding er? Jeg bebrejder ikke hvis du er i tvivl. Crowdfunding er en relativt ny finansieringsform, som vi i regeringen gerne vil udvikle i Danmark. Crowdfunding – altså massefinansiering – betyder ganske enkelt, at man er flere investorer, der går sammen om at finansiere for eksempel en opstartsvirksomhed enten som en ejerandel, via eventuelle procentmæssigt overskud eller blot som en donation. Der er mange fordele ved crowdfunding. En af de helt store gevinster ved idéen er, at hvis der er nok, der tror på en idé – ja, så bliver den også til noget. I dag er det sådan, at langt de fleste iværksættere er afhængig af en finansiering fra banken, og hvis banken ikke tror på idéen, ja, så er den allerede lagt død. Dermed får nogle typer af ideer aldrig mulighed for at rykke sig fra tegnebrættet og ud i virkeligheden og vokse sig store.

Lad os tage et tænkt eksempel: En gruppe mennesker i et af Københavns brokvarterer, vil gerne starte et lokalt supermarked, der kun handler veganer-mad. Den idé, tror banken ikke på, kan udvikle sig – det er jo aldrig prøvet før – og derfor siger de nej til at låne penge. I stedet søger gruppen af mennesker ideen finansieret via en crowdfunding-portal og her viser det sig, at rigtig mange vil støtte ideen og være medejere, sandsynligvis fordi de selv mangler et sted at handle. Princippet er altså, at alle, der bakker ideen op eller tror på projektet, giver et mindre tilskud. Hvis det så giver nok til, at supermarkedet rent faktisk kan åbne, ja så ved man allerede, at der er stor sandsynlighed for, at konceptet holder. På den måde får veganersupermarkedet mulighed for at blive til noget, og derudover vil der allerede være en kundekreds, når supermarkedet åbner, fordi flere i lokalområdet har investeret i det og gerne vil være gode ambassadører for det.

Og netop ejerskabet er sundt for forretningen. Det har vi i øvrigt i det politiske et velkendt eksempel på, nemlig Barack Obamas finansiering af store dele af hans kampagne. Her indsamlede han midler over nettet. Det særlige var, at Obama på den måde dels kunne modtage mange små beløb til sin valgkampagne, og at mange, der ikke var velhavende pludselig kunne føle sig medansvarlige for den drøm, som Obama lancerede, blot ved at sende nogle få dollars.

Danmark er et af de lande, der tjener rigtig mange penge på gode ideer. Derfor må vi følge med udlandet, hvor aktie-crowdfunding fylder mere og mere. Ifølge nyeste opgørelser blev der i 2012 på verdensplan rejst godt 640 millioner kroner til selskaber gennem aktie-crowdfunding. I Danmark var tallet 0 kroner.

De gode ideer skal have de bedste muligheder, og ikke blot stoppes ved banken. Banker er som bekendt ikke specielt risikovillige og slet ikke når det handler om nyskabende ideer. Det betyder, at de oftest kun låner penge ud til idéer og koncepter, som der er et genkendeligt element i. På den måde bliver de nye og skæve ideer tit bremset. Jeg synes, netop den indbyggede markedsafprøvning i crowdfunding er det mest geniale. At man samtidig kan sende gode ideer ud på markedet, og giver danskerne mulighed for at være med til at bestemme hvilke ideer, der skal gro, er en ekstra bonus ved konceptet.

For husk på, at en stor virksomhed blot er en lille virksomhed, der har haft succes.

7 responses to “Crowdfunding er fremtidens andelsbevægelse

  1. Nu er de nævnte eksempler en lige lovlig journalistisk fremstilling; men OK, der skal også være noget for husarerne – hovedet under armen og derudaf!

    Pointen er, at bankernes rolle i finansieringen af erhvervslivet er udspillet. Grundlæggende er det også kun de midler som den privat opsparing – her mener jeg ikke de penge man har i pensionsopsparing; men den månedsløn, man har i reserve, hvis vaskemaskinen går i stykker og man skal på ferie – der egentlig skal skiftes fra sparere til erhvervslivet i driftskreditter. Driftskreditter er ikke de helt store beløb – vel et par procent af bankernes udlån: Problemet er, at de er de mest sårbare overfor bankernes misbrug. De penge omsættes en ca. 4 gange om året i modsætning til et boliglån, der har en omsætningshastighed på 1/20 om året – forudsat at debitor faktisk betaler.
    Det problem er i vidt omfang klaret ved leverandør kreditter og udskydelse af momsindbetaling.

    Det næste problem er finansieringen af investeringerne i små og mellemstore virksomheder. Her kan crowd-funding være en del af en løsning.

    Sagen er at vi står overfor nogle ganske betydelige anlægsinvesteringer i infrastruktur. Samtidig har vi en entreprenørsektor, der næppe helt når at rejse sig igen – nogen sinde.

    Det vi skal have er, at underentreprenørerne skal have en mulighed for at investere, så de kan komme i betragtning i de tilbud, som skal gives for at det offentlige får den rigtige pris.
    Det kan godt være, at projektet som sådan skal finansieres af en obligationsudstedelse – hvor investorerne (dvs. pensionskasserne) så kan købe obligationerne; men vi står altså med det problem, at disse penge skal ledes videre ned i systemet til de små virksomheder, der skal kunne byde ind på underentrepriser: De har/kan skaffe folkene; men de mangler finansiering af maskinerne – i sig selv ikke samfundsmæssigt rystende beløb; men ret så mange penge for en insolvent og illikvid lokalbank – for ikke at tale om den forvoksede håndværksmester.

    Om crowdfunding er svaret – måske i enkelte lokalsamfund; men vi skal ind og have, at den obligationsfinansiering af de kommende infrastrukturinvesteringer, som ikke vil være svær at finde, fordi investorerne sukker efter projekter, hvor de har en chance for at se bare nogle af deres penge igen.

    Normalt ville bankerne gå ind og finansiere f.eks. en håndværksmester, der køber en maskine til et større arbejde; men den mulighed er i dag udelukket, da bankerne for praktiske formål aldrig kommer ud af respiratoren.

    Det er forventeligt – og glædeligt – at regeringen prøver at finde løsninger udenom de skadelige banker.

  2. Nu er jeg principielt modstander af, at lønmodtagere sparer op i egen virksomhed, fordi går virksomheden ned, så mister medarbejderen både sit arbejde og sin opsparing.

    Dermed ikke sagt, at modellen ikke kan bruges i visse tilfælde.

    Slagteriarbejderne ER kommet for højt op i løn og hvis det er en løsning så den nødvendige nedjustering kan ske lempeligt, så er det en udvej.

    Nu ved Socialdemokrater ikke ret meget om landbrug. fordi de sidder på den anden side af forhandlingsbordet – fint nok, dér skal også sidde nogen (bare ikke kommunister, så går alt nemlig galt) for at nå frem til fornuftige løsninger, som alle kan leve med.

    Sagen er jo den, at svineproducenterne sender deres grise på et slagteri for at tjene penge. Hvis slagteriet skal have en berettigelse, så skal det yde efterbetalinger til producenten ud over markedsprisen på flæsk. Ellers kan de lige så godt sende dem til Polen – grisene altså.

    Det kan slagteriet under normale omstændigheder godt tilbyde, fordi der på slagteriet tilføres en værdi både i udskæring og i markedsføring. I øjeblikket har man nogle problemer med svenskere, russere og andre ubehagelige, der ikke vil se i øjnene, at kvalitetsfødevarer koster altså penge. Sådan er kunder nu engang! Dumme skiderikker alle sammen.

    Det er rigtigt at vi skal have gutterne ud med mappen, så de ved hvad kunderne vil betale for og så er det ledelsens opgave at fortælle medarbejderne, hvor tykke koteletterne skal skæres.

    Det skal man såmænd nok finde ud af, for der er en omstillingsproces i gang! Jeg tror ikke på det kinesiske marked på sigt, for de vil ikke betale. De er også kunder! Men den tyske industriarbejder har ikke noget imod at betale for noget ordentlig ædelse, så det er dér markedet er, når man har fået lært de tyske slagtere, at de skal lade være med at stå og fedte i baglokalet med noget man har kvalificerede folk til – også at pakke det ind som slagterens kunde vil have det.

    At der så er et finansieringshul, hvor afregningsprisen har været alt for lav gennem flere år – det er korrekt, for det, der vil hjælpe er, at få svinetilførslerne op, så man også kan få udnyttet kapitalapparatet til aftenslagtninger. Når vi så er derhenne at vi kan bruge det dyre kapitalapparat hensigtsmæssigt. så skal der nok også være til at medarbejderne kan få deres penge.

  3. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er mere fokus på dette. Jeg anser Crowdfunding som en helt ideel vej at gå, hvis man ønsker at finansiere virksomheder. Og virksomheder har vi jo brug for.
    Jeg ved, at der figurerer flere Crowdfunding hjemmesider, og jeg tror på, at disse har en fremtid. En af grundene er naturligvis, at bankerne er blevet “liiiige” en tand for konservative.

  4. Igennem mit arbejde, bliver jeg daglig kontaktet at unge folk, der ønsker finansiering til deres virksomhed. Jeg nævner altid Crowdfunding som en mulighed. Det tror jeg meget på!

  5. Crowdfunding har på samme måde som P2P funding stor potentiale, og kan være et godt alternativ til bankerne.

    Problemerne fra et dansk perspektiv er at det er så svært at inddrive pengene i tilfælde låntager misligeholder deres forpligtelser, og man skulle ønske at lovgiverne så på muligheden for f.eks. privat lønindeholdelse.

    Ind til risikoen kommer ned, så er det ikke muligt at tilbyde konkurrencedygtige priser, da den risiko margin man bliver nødsaget til at tage er for stor.

    Mvh,
    Frederik
    Direktør Lendme.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *