Iværksætterselskaber er kommet godt fra start

I den seneste tid er der i en række avisartikler blevet rejst kritik af de nye iværksætterselskaber (IVS). Selskabsformen er kritiseret for at være useriøs og for at føre til en stormflod af tvangsopløste selskaber i takt med, at ejerne med ligegyldig mine kaster håndklædet i ringet.

Kritikken er udtryk for en urimelig holdning overfor de danskere, der tør tage chancen og forsøge at gøre deres drømme og idéer til virkelighed til gavn for skabelsen af vækst og arbejdspladser herhjemme.

Lad mig dog først slå fast, hvorfor regeringen har gjort det muligt for folk at starte et selskab op for blot én krone.

Formålet er godt og simpelt – nemlig at flest muligt får mulighed for at starte en virksomhed op. Og det sker vel at mærke uden at gå på kompromis med hensynet til kreditorerne. IVS’erne er således omfattet af særlige opsparings- og udbyttebestemmelser. De betyder, at et IVS årligt skal henlægge 25 pct. af selskabets overskud til en særlig reserve – der skal spares op til selskabskapitalen. Desuden kan et IVS ikke udlodde udbytte, før selskabskapitalen og denne særlige reserve samlet udgør mindst 50.000 kr.

Meget tyder på, at det er en selskabsform, som iværksættermiljøet har længtes efter. Siden det ved nytår blev muligt at oprette et IVS, er der startet godt 1.500 af denne type selskaber. Vokser blot en mindre del af disse sig store, vil det alt andet lige få betydning for dansk økonomi. Kun tiden kan vise, om der blandt disse selskaber findes et nyt Skype eller et nyt Universal Robots. Chancen er der.

Alligevel er flere personer allerede nu klar til at fælde en hård og mildest talt forhastet dom over den nye selskabsform. Jyllands-Posten bragte for eksempel den 5. maj 2014 en artikel, hvor visse advokater gav udtryk for, at det lave kapitalkrav vil gøre det alt for nemt at give op.

Udtalelserne vidner om et nedladende syn på landets iværksættere. For hvem forestiller sig, at folk, der prøver at realisere deres drømme, blot lader deres selskab gå til bunds?

Fakta taler da også et andet sprog. Kigger vi mod Tyskland, har de i en række år har haft en selskabsform, som i vidt omfang har været inspiration til vores danske regler om iværksætterselskaber. Undersøgelser fra Tyskland viser, at selskabsformen anvendes i stort omfang, og at dette ikke har resulteret i en bunke konkurser.

Jeg forventer derfor, at iværksætterselskaber får stort set den samme overlevelsesrate som andre selskaber. Andet giver heller ikke mening. En idés bæredygtighed er jo ikke én til én afspejlet i, hvor mange penge vedkommende, der er kommet op med idéen, har til at skyde ind i selskabet.

Jeg synes derfor, at vi skal glæde os over, at vi har at gøre med en succes. At der er startet godt 1.500 selskaber vidner om, at der findes rigtig mange danskere, som gerne vil tage chancen og realisere deres drømme om at skabe en erhvervsmæssig succes. Det skal vi være glade for. Det er nemlig deres lyst til at tage chancer, der er grundlaget for skabelsen af fremtidens store virksomheder, som kan være med til at sikre vækst og danske arbejdspladser.

Endelig er det værd at bemærke, at det er helt enigt Folketing der står bag indførelsen af iværksætterselskaberne.

5 responses to “Iværksætterselskaber er kommet godt fra start

  1. Blålys!

    Benny Engelbrecht, blålys – IVS er blålys! Ganske som muligheden for at fravælge revision er et blålys.

    Nytteløs symbolpolitik, kunne man også kalde det. Og at det er et helt enigt Folketing, der står bag disse inderligt naive idéer ændrer intet. Det beviser kun, at der tilsyneladende ikke er et øje i Folketinget, der har realitetssans.

    Alle taler meget om at gøre Danmark til et land for iværksættere. Men ingen – ingen, Benny Engelbrecht, gør noget reelt for at fremme iværksætteri.

    Det starter allerede ved den egentlige begyndelse: Etableringsomkostninger ved start af selvstændig virksomhed er ikke skattemæssigt fradragsberettigede. De kan end ikke modregnes i fremtidige skattemæssige overskud! SKAT’s helt klare holdning er, at sådanne omkostninger er udtryk for et formuetab og derfor ikke fradragsberettigede. Som om der er nogen iværksættere, der brænder etableringsomkostninger af uden at have en forventning om, at de tjener et formål og kan føre til fremtidig indtjening.

    Og så kører det ellers videre derfra, med gebyrer (for registrering af selskaber, affaldsgebyrer osv.), manglende finansieringsmuligheder fordi Finanstilsynet har stækket bankerne osv. osv. “Vækstfonden” er endnu en gang falsk varebetegnelse i en lang række – en anden er som bekendt “Finansiel Stabilitet”.

    Næh, Benny Engelbrecht, koncentrer jer om at forbedre de generelle rammebetingelser, om at lette skatter (selskabsskat og topskat) og afgifter og lad være med at stramme bankernes udlånsmuligheder gennem øgede kapital- og likviditetskrav – så kommer der gang i vækst og iværksætteri. Det er faktisk ikke så svært – men åbenbart for svært for et “helt enigt Folketing”. Men der er jo heller ikke ret mange i Folketinget, der har arbejdet i – endsige skabt – en privat virksomhed.

  2. Dér, hvor jeg ser problemet er, at de store entreprenørforretninger er gået på røven, fordi de har forbygget sig på spekulation i nogle alt for dyre ejerlejligheder og udlejningsejendomme – specielt i København og Århus; men har ellers ikke forsømt nogen mulighed for at ruinere sig selv – bakket op af bankerne, der nu forsøger at fedte deres dumheder af på skatteyderne. Det vil kun lykkes i begrænset omfang.

    Nu står landet overfor nogle ret store infrastrukturinvesteringer som kræver, at der er nogle ingeniører der kan lave – og styre – de anlægsarbejder: Der skal aldrig bygges boliger i Danmark igen, men de projekteringsarbejder og det byggetilsyn det skal laves. Det bliver så også en større opgave, fordi branchen er blevet splintret.
    Dvs. der skal laves en del rådgivende ingeniørfirmaer ud af de fyrede medarbejdere fra de gamle storentreprenører. Der er mange af dem, der ikke er så ringe endda.

    Finansieringen klarer vi såmænd nok, for der er penge nok! Enten i form af statsobligationer – eller mere sandsynligt obligationer med lang løbetid (og gør det nu for pokker til annuiteter, de er finansielt stabiliserende) til de konkrete projekter. Pensionskasserne kommer til at finansiere og forudbetale – det vil de også godt, hvis de har en nogenlunde sikkerhed for, at de kommer til at se bare nogle af pengene igen – og det går uden om bankerne, der er skadelige snyltere på erhvervslivet – blandt andet.

    Men der bliver meget arbejde med at få koordineret de håndværksmestre i små og mellemstore virksomheder, som skal have opgaverne og arbejdspladserne. Det er sådan set den koordination, som entreprenørerne stod for inden de begik selvmord.

  3. Hej

    Jeg opstartede mit firma uden nogen form for iværksætter hjælp.
    Jeg kørte stille og roligt mit firma op i fritiden indtil det kunne bære sig selv.
    Det har kørt nu i 14 år, det er jeg stolt af at have kunne starte op uden nogen form for hjælp.
    Men jeg syntes da at IVS er en god ide og forstår ikke at det skulle være så stort et problem med så mange opløste firmaer, formålet er vel at forsøge at få så mange igang som muligt.
    Hilsen Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *