Mads Patent og de gode ideer

Det er vel nærmest et benhårdt faktum, at patentlovgivning ikke ligefrem er en folkesag. Og selv flere måneders debat om den europæiske patentreform og afstemningen på søndag, tror jeg ikke rokker ved det. Alligevel er der én landsdel i Danmark, der har et særligt forhold til patenter – en udtagelse der bekræfter reglen, kan du sige. Og det hele startede med sønderjyske Mads Clausen – eller Mads Patent, som sønderjyderne folkekært har døbt ham. Han er nemlig et særligt godt eksempel på, at patent i virkeligheden handler om at støtte op om den gode opfindelse.

I vinteren 1922-23 var det endnu helt nyt, at Sønderjylland var en del af det danske rige. Om det var den boblende optimisme, der fik den ganske unge bondesøn Mads Clausen til at indsende sin første patentansøgning, tør jeg ikke gisne om. Men med hjælp fra andre fik den 16-årige Mads indsendt sin ansøgning om patent på en anordning på en ”regulator til at regulere omdrejningstallet på en motor”. Mads Clausen fik afslag. Men det tog ikke modet fra den unge opfinder, der 10 år senere etablerede det, der i dag er den globale virksomhed Danfoss.

Når man i Sønderjylland, og specielt på Als, kender Mads og hans patenter så godt, er det fordi virksomheden har så stor betydning for landsdelen i almindelighed og Als, med byerne Nordborg og Sønderborg, i særdeleshed. Alle kender en der har været eller er ansat på Danfoss, hvis de altså ikke er det selv. Ja, senest da landets statsminister var på besøg på virksomheden, kunne hun fortælle, at hendes egen far såmænd har været ansat på Danfoss og boet på Nordals i en årrække.

Derfor kalder sønderjyderne med stor kærlighed slet og ret Mads Clausen for ”Mads Patent”. Det blev til ganske mange patentansøgninger, siden Mads Patents første forsøg i 1923. Aktuelt har Danfoss på globalt plan cirka 3.300 patenter enten udstedt eller i proces. Kun en brøkdel af dem er i øvrigt danske patenter.

Danfoss er et interessant eksempel, for når en opfinder kan få patenteret en god ide, så kan kimen lægges til noget så stort. Derfor er mit vigtigste argument opfinderens. Og især den opfinder, som ikke har en milliardkoncern i ryggen. Når Opfinderforeningen så klart anbefaler et ja til et fælles europæisk patentsystem, er det fordi, de mener, at det er en fordel med fælles spilleregler. Efter min mening kan man næppe finde bedre argumenter for en fælles europæisk patentdomstol.

I den offentlige debat har flere argumenteret for, at et ja til patentdomstolen vil medføre, at software fremover vil kunne patenteres, og at softwarepatenter automatisk vil få gyldighed i Danmark, hvis Danmark går med i patentdomstolen.

Men patentreformen ændrer ikke på det eksisterende regelgrundlag for at udstede patenter. Retsgrundlaget for at udstede europæiske patenter, også de kommende ’enhedspatenter’, er forsat den Europæiske Patentkonvention, som Danmark har tiltrådt i 1990. Og her står der sort på hvidt, at software i sig selv ikke kan patenteres, da det ikke løser et teknisk problem. Tilsvarende regler findes i den danske patentlov. Det er med andre ord ikke et emne vi skal stemme om på søndag.

Computerspil, tekstbehandlingsprogrammer eller et billedvisningsprogram, har ikke det man kalder ”teknisk karakter”. Derfor kan de heller ikke patenteres. Disse typer programmer vil afhængigt af de konkrete omstændigheder kunne nyde beskyttelse under ophavsretten.

Det kan dog godt lade sig gøre at få patent på en opfindelse, hvor software er en del af en større løsning. For eksempel en bils ABS-bremser, hvor software sikrer et passende bremsetryk på hjulene – her har opfindelsen en teknisk karakter, hvor softwaren skal styre et apparat. Det er væsentligt, at det er hele ABS-bremsen, der patenteres. Softwaren, der indgår i opfindelsen beskyttes ikke selvstændigt.

Et fælles europæisk patentdomstol eller enhedspatent ændrer hverken på substansen, retsgrundlaget eller proceduren for hvordan patenter bliver udstedt i Europa. Patentreformens formål er kort og godt at gøre det mere enkelt og billigt at opnå og beskytte patenter bredt i EU.

Når jeg sætter mit kryds ved JA på stemmesedlen på søndag, bliver det derfor med en lille venlig tanke til alle Danmarks opfindere og ikke mindst til Mads Patent.

3 responses to “Mads Patent og de gode ideer

  1. Nu er den folkeafstemning et groft misbrug af Grundlovens bestemmelser fra Dansk Folkepartis side.
    Det man skal hæfte sig ved er, at de patenter, som danske opfindere – og der er faktisk en del i virksomhederne, som i forbindelse med at løse et konkret problem for en kunde finder på en smartere måde at lave en underdims til en underdims.
    Alternativet til en generel patentlovgivning er at man forfalder til den gamle skik blandt håndværkere til at vide noget, men aldrig fortælle nogen. Det er udpræget pjattet, fordi så vil disse fremskridt og gode ideer kun kunne bruges af meget få.

    Men som sagt: Den afstemning er stupidt og ondsindet drilleri fra Dansk Folkepartis side – for at spænde ben for flere danske arbejdspladser.

    Baggrunden er nok så meget de tåbelige forbehold omkring euroen, som Tulletåben ganske udmærket véd er ved at bringe Nationalbanken i spagat! Det véd han, fordi han sidder i Nationalbankens bestyrelse – og her vil han have fået læst og påskrevet, så selv Tulletåbens særdeles begrænsede åndsevner vil have forstået det!
    Tulletåbens mission her i tilværelsen er åbenbart at sabotere og ødelægge det Danmark, som han i sin dybe uhæderlighed postulerer at ville beskytte!
    Tilsvarende med grænsebomme og lignende idiotstreger. Selvfølgelig skal grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes; men det er altså lidt sværere, når Tulletåben har et forbehold overfor europæiske politisamarbejde – her mener Tulletåben, at man skal hjælpe narkosmuglere og pengevaskere ved at genere fredelige mennesker, der søger et arbejde i Danmark: Helt fint at polakker o.lign. søger arbejde i Danmark – under forhold som er aftalt i overenskomster.
    Det kan da godt være, at et sommerhus eller to bliver malet med underbetalt arbejdskraft; men det betyder altså ingenting: Det er vanvid at tro, at arbejdsgivere vil betro deres dyre maskiner til tilfældige løsarbejdere! Hvis de kan deres ting – så velkommen – og aflønning efter den overenskomst!
    At jeg så nok tror, at arbejdsgiveren foretrækker at proppe et kursus i én, som de ved også er på arbejde i morgen, det er noget andet! Arbejdsmarkedets parter har faktisk penge til disse kurser – og de bliver brugt. Det er en myte, at man bare lige kan gå ind fra gaden og køre med en trillebør fuld af rasende dyre stumper – det kan nok nærmere svare sig at tage en medarbejder, der har et truck-certifikat – evt. kan han få det!
    Uanset, hvor underbetalt en medarbejder er, så kan han altså ikke nå at skovle det som en rendegraver kan!

    Det har ikke meget med patentlovgivning at gøre – NEJ, men det har den usmagelige og fremtvungne afstemning sgu heller ikke. Dansk Folkeparti har her brugt Grundloven som toiletpapir!

  2. Jeg har det underligt nok sådan, at jeg har det umanerlig svært ved at tage noget som helst seriøst, fra folk der mener, at afdragsfrie lån er en så god ide, at de ikke skal fjernes.

  3. For nu at tage den folkeafstemning seriøst, så skal man lige være opmærksom på én ting omkring en patentdomstol, der behandler patenter efter ensartede retningslinier:

    I England f.eks. kan man få patenteret stort set, hvad det skal være – også uden smålige hensyn til naturlovene! Hvor meget det patent er værd, det har man ikke nogen begrundet opfattelse af før sagen ender i retten – hvilket er så bekosteligt, at ingen mindre eller mellemstor virksomhed nogensinde får råd til at føre en sag – og man har slet ikke råd til at få RET!

    Men prøv at komme med Tulletåbe sludder til Patentenamt i München, så vil patentansøgningen blive afvist omgående – gerne fulgt af en hånlig kommentar!
    Sagen er bare, at det er uhyre sjældent, at et tysk patent ender i retten og krænkelser bliver straffet prompte og brutalt. Har man først et tysk patent, så er der ikke nogen diskussion længere.

    Har man så et patent fra et utal af forskellige lande, så vil sagsforløbet i tilfælde af krænkelser være stærkt afhængig af værnetinget! Dvs. sagsforløb og udfald vil afhænge af hvilket land sagen anlægges i. Man kan således udmærket få medhold som patenthaver, hvis man anlægger sag om krænkelse i f.eks. Danmark og på det danske marked. Men samtidig kan man blive afvist i f.eks. Frankrig, for præcis den samme krænkelse, som har givet medhold i Danmark.

    Det er det popshow, man vil ud over med en fælles Europæisk Patentdomstol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *