Vore nye guder har talt

Af Benny Engelbrecht 6

Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors har talt. Et lovindgreb der skal fjerne risikoen ved refinansiering af rentetilpasningslån er et skridt ned ad den rette vej for at sikre realkreditten, men tiltaget kan ikke stå alene. Det er udmærket at markederne på den måde føler sig trygge ved, at investere i den danske realkreditobligation, men det er dybest set underligt, at kreditvurderingsinstitutterne er blevet vores nye guder, når det handler om regulering.
Forbrugere der har valgt et F1 lån, et såkaldt rentetilpasningslån, har i disse år fordelen af at have en lavere rente, end de der har valgt fastforrentede lån. Stiger renten, vil det påvirke dem der har variabelt forrentede lån, mens de der har fastforrentet ikke berøres. Den risiko er kendt, vil man sove trygt skal man ikke vælge variabelt forrentede lån, det er der intet nyt i. Systemet har alligevel en svaghed, for hvad sker der, hvis der kommer en ekstrem rentestigning eller hvis en auktion over variabelt forrentede lån slår fejl? Det er, vil mange hævde, en teoretisk risiko, men ikke desto mindre en risiko som investorer og låntagere må tage højde for.

Fremadrettet sikrer vi derfor markedet således, at der er et sikkerhedsnet, hvis en ekstrem situation skulle opstå, hvor renten stiger mere end 5 procentpoint på ét år. Det er, skal det understreges, en temmelig usandsynlig situation. I løbet af de 150 år vi har haft vores realkreditsystem, er det nemlig ikke sket en eneste gang, at renten er steget med 5 procentpoint eller mere på et år og blot en enkelt gang er det sket at renten er faldet i den størrelsesorden på et år.

 

For at skabe dette sikkerhedsnet mod det man kan fristes til at kalde ”tusindårsstormen”, fremsatte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen for nyligt et forslag der skal imødegå problemet. Det sker ved at indføre et renteloft for de korteste obligationer. Lovforslaget fjerner også risikoen for, at et realkreditinstitut går konkurs, hvis en refinansieringsauktion fejler eller at boligejerne kommer til at sidde med en ubetalelig regning.

S&P’s analyse bestyrker sådan set kun regeringen og socialdemokraternes holdning om, at vi skal holde fast i lovforslaget der fjerner risikoen ved ekstreme rentestigninger fra den enkelte husejer og lægger den over til investorerne. Det sker vel vidende, at markedet naturligvis vil indregne den risiko, når renten fastsættes, men med en forventning om, at den meromkostning vil være marginal for den enkelte låntager.

 

S&P mener desuden fortsat, at der er for mange korte obligationer. Det er en situation vi er opmærksomme på, selvom det er en lidt anden udfordring, som ikke relaterer sig til lovforslaget. Alligevel er det denne del, som danske tabloide medier har hæftet sig mest ved, i forbindelse med S&P’s analyse.

Rangvid-udvalget foreslog i deres rapport at der indføres en tilsynsdiamant for realkreditsektoren. Det er en rigtig god ide og derfor er Finanstilsynet i fuld gang med at se på en sådan tilsynsdiamant, som skal medvirke til at håndtere udfordringen med at for mange danske boligejere vælger de korte rentetilpasningslån.

 

Jeg ved at Erhvervs- og Vækstministeren har udtalt at han glæder sig over de positive meldinger lovforslaget har fået fra S&P, fordi det jo trods alt ikke hver dag, at man får ros fra den kant. Den glæde vil jeg tilslutte mig, samtidig med, at jeg så undres en kende over at flere danske medier har valgt at tolke meldingen lidt anderledes. Måske er det bare sådan, at der altid vil være nogen der læser ”guderne” som fanden læser bibelen?

S&P er det tredje internationale ratingbureau der støtter den plan for realkreditten som Erhvervs- og Vækstministeren har udstukket. Det er naturligvis godt, at de høje herrer således vurderer at vi er kommet med den bedste løsning, på et problem der forhåbentlig aldrig opstår. Men det rejser naturligvis også spørgsmålet: Er det holdbart, at vi i stadig højere grad skal lade os dikterer, ikke af udpegede eksperter, ikke af folkevalgte organer, men af disse ”nye guder”, der nok har fået en markant strammere regulering efter finanskrisen og deres åbenlyse fejlanalyser i den forbindelse, men som stadig er og bliver private kommercielle interessenter. Tiden var måske inde, til at genover etableringen af et EU-baseret uafhængigt ratingbureau? Vi lader tanken hænge i luften – måske går det hen og bliver en debat i den kommende valgkamp til Europaparlamentsvalget.

6 kommentarer RSS

  1. Af Kaj T Bundsgaard

    -

    Som vanligt har skribenten valgt ikke at fatte en bønne, udover at ville beskytte gældsnisser med alle midler.

    Det er IKKE en ekstrem situation, hvis renten stiger til et niveau der afspejler risikoen.
    En risiko som jo netop er ekstrem, fordi gældsniveauet har nået højder, der ikke kan håndteres .

    Ekstremsituationen er tværtimod nul renter uden afdrag – som en samlet korrupt politiker skare vil holde hånden under.

    Altså forhold dig til virkeligheden Hr. Engelbrecht. Også selvom den er grum, det er faktisk det i politikere får penge for.

    Det er IKKE SP der er skyld i at Danskerne har verdens højeste gælds niveau. Det er skabt af jer politikere, netop fordi i har lavet spillereglerne om, så man fik mulighed for at øge gælden på ganske uansvarlig vis.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu er der jo ikke ét vift med tryllestaven, der løser det problem, som – i første række banker og kreditforeninger – har kørt os ud i.

    Situationen er alvorlig! Vi har et misforhold mellem finansieringen af en langsigtet forpligtigelse med korte lån. Det andet er de fuldstændig absurde værdier ejerboliger noteres i med disse korte kreditter. Der er tale om 2400 mia. i gæld på uomsættelige aktiver. Bolighandlerne er groft manipulerede for at simulere en dækning i ejendomsværdier. Vi taler at en gæld svarende til BNP hverken bliver forrentet eller afdraget.
    Det er så ikke så meget værre end andre lande som Spanien, England og Frankrig. F.eks. har BBVA og Santander enorme tilgodehavender i Sydamerika i hhv. Argentina og Brasilien, som disse lande, som disse lande hverken kan eller vil betale.
    Det er rigtigt at problemet er sparket ud til hjørnespark. Det ved man så¨også godt. Det er ikke så forskellig fra andre: F.eks. Japan, der har været i den situation i 25 år.

    Der er så andre og mere umiddelbare problemer, som Kinas sammenbrud og tilbagetrækning af banker fra andre lande. Der er en del tab, der nok må siges at have førsteprioritet.

    Den løsning, som bankerne peger på er, at der skal vækst til for at de redder sig. Jo, men væksten ligger på 1½% om året. og der er altså langt op til en fordobling af BNP med den hast, Det er et problem vi aldrig kommer ud af – slet ikke på den måde.

    Det uhyggelige er, at et begyndende opsving på landbrugsområdet er ved at blive kvalt i manglende driftskreditter: Slagteriernes hovedproblem er, at de må forfinansiere svineleverancerne, fordi landbruget er lukket inde i en ubetalelig gæld – nogen af dem, Det medfører jo naturligvis slagterilukninger og lavtflyvende gensidige beskyldninger.

  3. Af Werner Villensgaard

    -

    “Bolighandlerne er groft manipulerede for at simulere en dækning i ejendomsværdier. Vi taler at en gæld svarende til BNP hverken bliver forrentet eller afdraget.”

    Lige nøjagtig – Og det burde være kriminelt.

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Villensgaard: Du kan kalde det, hvad Du vil; men det er nok rimelig sikkert, at vi aldrig når tilbage til et boligmarked som det “fungerede” i 2005.
    Indtil da, skal vi have reddet vores arbejdspladser og erhvervsliv ud af kløerne på bankerne.

    Her vil jeg så berøre problemet omkring slagterierne, for det er et umiddelbart og tilsyneladende presserende problem.

    Problemet ligger ikke i overenskomsterne, hvor begge parter står og råber på hinanden – om der nu er lønnedsættelser eller ej.

    Nej, problemet ligger i manglende tilførsler, fordi pattegrisene bliver solgt til Tyskland, fordi landmændene ikke kan få finansieret opfodringen, så slagterierne har noget at arbejde med. Det er så yderligere problematisk, fordi svinenoteringerne er stigende. Dvs. der ville for alle parter være en god idé i, at de økonomisk trængte landmænd bestilte noget fornuftigt, nemlig at producere grise.

    Den løsning man er nød til at anvende er, at slagterierne finansierer driften gennem at betale bønderne forud, hvilket så bliver afregnet ved leverancen. Det strammer naturligvis likviditeten hos slagterierne, der foruden at skulle driftsfinansiere også skal investere i en mere rationel produktion.

    Om man kan yde nogle statsgaranterede lån til slagterierne, som så finansierer bønderne – med sikkerhed i besætningen. Det er afgørende, at arbejde sig uden om bankerne, for de vil hapse hver en krone, der kommer forbi kontoen i banken.

    Det begynder faktisk at koste arbejdspladser, vel at mærke arbejdspladser, der kan drives med overskud til ejerne og medarbejderne. Det er ikke flødeskumsjob, der er ved at ryge.

    Jeg kan se, at der er et behov for en kommunikation mellem socialdemokratiet og venstre om at få en løsning skruet sammen – i landets interesse.

  5. Af Jens Chr. hansen

    -

    @Benny
    Jeg er sådan set ikke uenig med dig i, at ratingbureauer som eksempelvis S&P har fået for stor magt. Men dels kan man jo spørge, hvem der har “overdraget” denne magt til disse selvbestaltede analytikere (jeg mener, at det i høj grad er Jer politikere selv) dels konstatere, at markedskræfterne i en nogenlunde fri markedsøkonomi hele tiden tester de politiske beslutninger. Det er måske netop det fine ved mekanismerne i markedsøkonomien.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det er jo ikke ratingbureauerne, der har for megen magt – det er udlægningen af hvad ratingen egentlig går ud på!

    Hensigten med feberredningen var at slukke en lunte, der var betænkelig nær på at brænde ud.

    Det er så lykkedes i denne omgang, men bomben ligger der stadig – man kan så diskutere om man slukkede lunten eller man bare satte en ny og længere i.

    Man skal også skelne mellem kreditvurderingen af det enkelte institut og af landet. Danske Banks kreditvurdering er f.eks. så lav, at Danske Bank så sandelig ikke vil høre sandheden. Landet som sådan har jo en topplacering.

    Den anden hensigt var jo også, at undgå at komme i den situation, som landet var i 2008, hvor Straarup reelt kunne true sig til en uindskrænket bankgaranti – som det er tvivlsomt om landet vil kunne dække. Når denne garanti ikke er til stede længere, så er belastningen fra Danske Bank i et omfang løftet af statens skuldre.

    Det er såmænd ikke ratingbureauerne og politikerne, der bekymrer mig. Det er pressen og bankernes propagandamaskine, der forsøger at forvride en ganske udmærket bedømmelse fra S&P til noget det ikke er! Det er bankerne og deres bugtalerdukker i pressen, der kommer med uvederhæftige partsindlæg.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info