Velkommen til Landbruget A/S

Af Benny Engelbrecht 10

Talrige socialdemokrater har talt om det – landbruget bør ses som et erhverv som alle andre. Eller rettere en industri, der producerer og eksporterer fødevare. I dag tager regeringen det første skridt mod et moderne landbrugserhverv, der skal sikre vækst, ledelse og sund økonomi i en sektor, der er under stort pres.

Den samlede danske eksport har passeret 1.000 milliarder kroner. Fødevareeksporten alene udgør 148 af disse milliarder, og derfor er det naturligvis væsentligt, at fødevaresektoren som helhed fungerer godt. I dag har regeringen derfor præsenteret et forslag til en samlet plan for fødevareerhvervet. Et forslag som vil blive forhandlet med Folketingets partier.

Kommer der flere svin?
Man kan så spørge: Betyder det, at Danmark skal producere flere svin? Til det er svaret ja – jeg forventer, at Danmark med planen kommer til at producere 1,5 mio. flere slagtesvin om året. Det skal vel at mærke ske ved, at dyrene også bliver slagtet og forarbejdet i Danmark, på danske løn- og arbejdsvilkår. For ved at involvere medarbejderne på slagterierne, kan vi både bevare danske produktionsarbejdspladser og skab nye.

Man kan også spørge: Er det overhovedet levedygtigt, når hver tiende danske landmand er tæt på at være teknisk insolvent? Til det er svaret nej – og derfor forventer jeg, at vi vil se helt nye selskabsformer, hvor eksterne investorer bliver aktionærer i de enkelte bedrifter. Den danske landmand vil gå fra at være eneejer til at være medejer af sin gård.

Nye finansieringsformer
En gennemsnitlig heltidsbedrift har i dag aktiver for ca. 40 mio. kr. Det er mere end 10 gange så meget som i 1990. For at sikre mere effektive bedrifter har landbruget behov for lettere adgang til finansiering og det kan ikke gøres i enkeltmandsvirksomheder.

For at sikre kapitaltilførsel til landbrugserhvervet fra eksterne investorer som pensionskasser og investeringsfonde fjerne vi nu de barrierer i landbrugsloven, som begrænser at eksempelvis pensionskasser og investeringsfonde kan få bestemmende indflydelse over landbrugsejendomme.

Det vil bane vej for nye ejerskabsformer og tiltrække nye investorer. Det handler med andre ord om at fjerne begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv. En sådan revision af landbrugsloven vil i øvrigt også kunne tilføre landbruget værdifuld forretningsmæssig knowhow.

Problemerne i sektoren understreges af tallene. Selvom landbruget som helhed har haft en pæn og stigende indtjening de senere år, var knap én ud af 10 landbrug i 2012 reelt teknisk insolvent.

Adgang til finansiering
Med andre ord, selvom regeringen har skabt bedre adgang til finansiering for danske virksomheder, har det ikke i tilstrækkelig grad løsnet op for finansieringssituationen i landbruget. Så derfor tager vi nu yderligere initiativer, der kan sætte gang i de nødvendige rekonstruktioner, ejerskifter og investeringer i landbruget.

Derfor iværksætter regeringen følgende nye initiativer:

- Afvikle landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet.

- For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil der i et samarbejde mellem Landbrugets FinansieringsBank og Vækstfonden blive adgang til mere risikofyldte finansieringsløsninger.

- Landbrugets FinansieringsBank vil udvikle lånegarantier til pengeinstitutter, der yder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attraktiv afdragsprofil.

- Landbrugets FinansieringsBank vil i en periode suspendere kravet om kapitalindskud i forbindelse med brug af deres produkter.

- Etablere en 3-årig forsøgsordning, hvor medarbejderne via et selskab kan indskyde lønmidler og investere i vækst og arbejdspladser, og hvor indkomstskatten udskydes til udbetalingen af midler fra selskabet.

- Under Landdistriktsprogrammet yde tilskud på yderligere 45. mio. kr. til investeringer i miljøvenlige staldanlæg

10 kommentarer RSS

  1. Af Niels Mikkelsen

    -

    Det er SUPER fint at I er begyndt at kigge på finansieringen i erhvervet! Jeg er selv 28 år og selvstændig landmand på Fyn, og det er da glædeligt, hvis det bliver lidt nemmere.. Må jeg tillade mig et lille spørgsmål?
    Hvis et selskab eller pensionsselskab mm skal gå ind i en investering, forventer de et afkast, der er bedre end obligationsmarkedet dvs. ca. 4-5% Ser vi så lidt hurtigt på tallene, så skal selskabet hente pengene til ca. 1%, lægge 4,5% til i fortjeneste og så skal medejeren/ forvalteren have et sted mellem 400-600.000 i løn, svarede til ca. 3%. totalt skal et landbrug kaste ca. 8,5% af sig i rent overskud. Det er stort set umuligt med dagens ejendomspriser og produktpriser, derfor skal en af delene op og eller ned. Men da produktpriserne er internationalt handlet på børser, må det anses for nemmere at sænke ejendomspriserne, held og lykke med finansministeren og bank/ realkredit sektoren.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det var på tide!

    På den anden side set, så kunne man ikke komme med et bud på, hvad man skulle gøre så længe afregningspriserne var så urealistisk lave – hvilket de har været gennem rigtig mange år.
    Altså når kinesere smugler tørmælk på passagerfly, så er der noget, der tyder på, at nogen har et problem med at finde ud af, hvad sagerne er værd.
    Det giver fødevare “skandaler”, når kunderne ikke vil betale for kvalitet, så tilpasser man kvaliteten til prisen. New Zealand kom frygtelig galt af sted ved at gå ind på de præmisser.

    Jeg er også enig i, at der skal en kvalitetssikring til, så kvaliteten er indiskutabel.

    Yderligere er vi ved at komme ud over mange af de landbrugsstøtteordninger, der har redet EU – og landbruget som en mare.

    Det er lidt fjollet, at man yder landbrugstilskud for at få billigere fødevarer med den ene hånd, hvorefter man opkræver det samme beløb i skat – hos de samme mennesker, som har fået billigere fødevarer.

    Som jeg umiddelbart kan gennemskue det, så løfter man driftsmæssige udlån ud af bankernes risiko. Hvad der er af spillegæld i valutakasinoet, det får bankerne selv lov til at ligge og rode med.

    Det andet er, at man skal have en større forædlingsværdi i eksporten: Nogle markeder vil kun betale for skinker, andre vil kun have ører og tæer. Fint nok, kunden har altid ret. Så må vi splitte grisen ad i de efterspurgte reservedele.

    Det kræver naturligvis nogle investeringer på slagterier og mejerier, så man kan få den fornødne produktivitet. Det er absurd, at man eksporterer smågrise til f.eks. Tyskland, hvor det burde gå den anden vej til danske arbejdspladser, der kan tjene penge på en ordentlig forædling.

    Jeg er så ikke så bange for at f.eks. USA’s landbrug vil komme med subsidieret konkurrence. Jeg vurderer, at en stor del af Tea Party tilslutningen skyldes, at de mærkelige støtteordninger i USA holder op – lidt hen ad vejen.
    Tilsvarende med de tåbelige “initiativer” omkring bio-brændsel mm. Rent faktisk måtte vi lægge afgift på f.eks. rapsolie for, at folk ikke hældte den i tanken.

    Ret beset er der ikke tale om de store penge; men den landbrugseksport burde være større for at vi kan få udnyttet produktionsapparatet fuldt ud.

  3. Af bo hansen

    -

    Glem det, udlandet er kun interesseret i prisen på
    produktet de køber, de er fløjtende lige glade med
    hvad vi Danskere synes om de Danske politikere
    og hvilken mening vi har om E.U.

    Danmark er bag ud og mangler selvtillid til at
    gøre tingene på lige vilkår som vores konkurrenter.

    Vi fifler med tingene til evighed, ejendoms priserne
    i Danmark er alt for høje sammenlignet med udlandet
    med vi giver os ikke en tomme, for vi er Danskere og
    har ret til at have ret i vores mening synes vi. Udlandet
    er bare lige glade med hvad vi synes er forkert eller
    rigtig i Danmark.

    Vi er verdensmestre i hygge og ikke andet, forretninger
    er ikke hygge, det er business, og business synes vi
    ikke er hyggeligt, vi vil hellere diskutere mens andre
    lande laver deres business. Så kan vi jo altid diskutere
    og finde en ny mening om det senere, når udlandet har
    lavet deres forretninger.

    Det er bare ikke så hyggeligt vel ?

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    bo hansen:

    Det er nu ikke rigtigt.

    Problemstillingen ligger i distributionsstrukturen.
    Langt det største marked er altså Europa.
    Spørgsmålet er om man på slagterier – evt. mejerier – kan spare et forarbejdningsled på vejen fra kniv til kniv, således at man kan levere direkte til f.eks. supermarkedskæderne.

    Det er nemlig dér den halter. Det så en distributionskæde, der er ret så svær at danse med.

    Der har manglet investeringer i f.eks. slagterier og det har medført for ringe afsætning. Det andet er, at forædlingsdelen af landbrugssektoren har været nød til at binde penge i produktionen i form af forudbetalinger. Penge, der med fordel ellers kunne have været anvendt til investeringer.

    Det er nok så meget det, der får regeringen op af stolen, fordi det har gået ud over beskæftigelsen at miljøtåber har rodet med noget, de heller ikke har forstand på.

    Vi skal jo være klar over, at væksten kommer ikke i København. Den vil komme udenfor.

  5. Af Bo Helmig

    -

    Svineri er det i hvert fald. Gæld, gæld og atter gæld skal der tørres af på skatteyderne.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Bo Helmig:

    Du har slet ikke fattet en dyt af det hele.

    Tværtimod er for, at skatteyderne ikke får gælden.

    Der skal skabes en finansieringsmulighed, så landbruget kan arbejde sig ud af gælden. Det kan de også godt med bedre priser.

    P.t. er der så et mindre dyk i priserne, som

    1) I svag grad skyldes en god høst i USA, men også kun i svag grad.

    2) Kina er gået fuldstændig i baglås. Det giver så minkavlerne et problem; men de har også haft fede tider, så de skal geare noget ned.
    Den baglås er ikke usædvanlig i tilfælde af sammenbrud. Den slags plejer at løsne sig i løbet af et års tid.

    Det overvældende problem i øjeblikket er, at Kina skal til at bruge penge på at importere fødevarer.

    De løser – som alle andre – kun et problem ad gangen: I øjeblikket er det mælkeproblemet. Det er nemmest at følge på oksekødspriserne, der ligger i top. Man slagter jo ikke den ko, man hiver guld ud af patterne på!
    Det ses også af priserne på soya – de ligger højt.

    Der hvor problemet kommer er, at Kina har en enorm formue i amerikanske statsobligationer. Når de så skal ud og købe fødevarer, så sker der to ting:
    a) Priserne på først og fremmest korn stiger – både hvede og ris ligger i 300 USD/ton. Kun majs ligger i 200 USD/ton.
    b) Når man sælger så mange statsobligationer så falder kursen på obligationerne – dvs. det gør den ikke, for FED køber op – så må kursen på USD give sig – det gør den også: USD ligger i 540 DKK/100 USD – den skal op i 580.
    Så for tiden har den amerikanske eksport det ganske udmærket.
    Kina kommer til at opdage, at når man skal ud og bruge penge, så bliver pengene mindre værd og priserne stiger – samtidig.

    Det giver så noget valutauro. Det betyder også at lande som Australien, Sydafrika og Brasilien, der har haft fede tider med høje priser på mineindustrien skal til at devaluere og så kan deres betydelige landbrug tjene penge.

    Det er sådan den maskine virker! Her går man så ind fra samfundets side og stabiliserer, det skal nok gå. Man var et stykke tid om at få fingeren ud fra regeringens side; men det er lidt af en partsinteresse.

    Om et års tid kommer der dårligere flæskepriser, for så skal de svin, der bliver lagt til p.t. for at udnytte den billige majs i USA, slagtes – det trykker naturligvis priserne. Men indtil da…..

    Lige en bemærkning, som man skal være opmærksom på, som dansk forbruger.

    Danske forbrugerpriser på kød vil have en tendens til at bevæge sig modsat!

    Når priserne bevæger sig op, så køber udlandet det billigste på grisen – det er i øjeblikket ikke til at opdrive grisehaler – de er eksporteret til Kina. Dvs. det er kun de billigste stykker der kan eksporteres.
    Det betyder til gengæld at de bedste stykker skal dumpes på hjemmemarkedet, så danske forbrugere kan p.t. smovse i den bedste flæskesteg til ingen pris. Glædelig jul.

    Det er som sådan ikke gået op for Hr. Helmig, at dem der kommer til at betale landbrugets gæld er forbrugerne – i udlandet!

    Nu skal vi bare lige have ryddet op, så de gode bedrifter fortsætter, bankerne skal tage de tab, der skyldes finansiering af spekulation.
    Vi skal have investeret i forarbejdningen, så man kan tage de større mængder der kommer – skal vi sige minimum 10% og de skal forarbejdes længere, så der kommer flere arbejdspladser – også arbejdspladser, der kan give en ordentlig løn.

    Min opfattelse er, at vi skal til at importere slagtesvin – fordi man har en effektiv distributionsstruktur, så man hele tiden kan sælge på de markeder, der vil betale. Jeg ser snildt en udvidelse på 25% i mængder og i arbejdstimer måske det halve.

    Rugbrød med leverpostej.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Niels Mikkelsen:

    Den med investeringerne – for nu at tage den – så vil det lettest ske i mejerier og slagterier. Der skal jo under alle omstændigheder investeres. Dit regnestykker er også forkert: Danish Crown har lånt – var det 1½ mia. (kan ikke huske tallet)? Af pensionskasserne i udstedte virksomhedsobligationer. Renten var afgjort til at tale med 3½-4% for et 6-8 årigt lån. Nok nærmere de 3½%, for jeg tror, der var tale om et serielån.

    I øjeblikket ligger der 200 mia. arbejdsløse pensionskroner i Nationalbanken, som søger job.

    Om ikke andet vil de midler kunne anvendes til finansiering af landmændene – ikke gården; men besætningen. Det er jo decideret et problem med tilførslerne. Bønderne sender smågrise til Tyskland, fordi de ikke kan finansiere dem i de måneder, det tager inden de skal slagtes. Det har jo naturligvis negative følger for beskæftigelsen på slagterierne.

    Den med verdensmarkedsprisen er jo kun delvis rigtig! Fidusen ved dansk landbrug er forarbejdningen, der gør at reservedelene kan sælges på de markeder, der vil betale. Prøv Du at købe en bil i reservedele – og Du vil finde ud af, at det er den dyreste måde at købe bil på.
    En stor del af væksten på f.eks. det kinesiske marked er grisehaler, tæer og andet, vi plejer at give til vovse og lege med. Det koster begribeligvis ikke det store – for kineserne altså; men i sammenligning med, hvad man ellers får for griseører, så taler vi en helt fin pris.

    Normalt kommer der en efterbetaling til landmanden efter leveret mængde, når “øffe” har været gennem pølsemaskinen – og slagteriarbejderne har fået deres betaling. En forudsætning for at der bliver penge til slagteriarbejderne er altså, at de har noget at arbejde med – og maskiner og salgsafdeling – ditto.

    Det kan godt være at priserne på ejendommene er høje; men renten er til gengæld til at grine af. Det vi skal ind på er at få konverteret alle de flexlån i landbruget til fast forrentede annuiteter, som kan sælges til investorerne – i øjeblikket er det bankerne og kridterne selv, der køber flexlortet: Seriøse investorer vil ikke røre ved dem.

    En 30 årig annuitet står vel i øjeblikket i 3-4% – det er bestemt ikke noget at tale om – og jeg kan kun opfordre til i videst muligt omfang at få konverteret til fast forrentede annuiteter. Problemet er likviditeten, hvor det drejer sig om at glemme bankerne i videst muligt omfang. Bankerne skal jo på en eller anden måde have hevet det hjem, de mister på at skulle købe deres flexlort alt for dyrt.

    Tilsvarende er det heller ikke nogen idé med de investeringer, som landmændene har foretaget, hvis det apparat ikke kan udnyttes – så er det virkelig spildt.

    Landbrugets situation er langt fra håbløs – langt fra. Problemet er for de nye landmænd at få det finansieret. Der er så nogle landmænd, der er overbelånt, men det kan da ikke være nye landmænds problem – men jeg kan love Dig for, at det er bankernes. Derfor har Finanstilsynet også været rundt og beordret nedskrivninger. Det skulle betyde, at priserne for køberne er til at snakke med.

    Hvis Du derimod er en af dem, der har leget finansgeni med banken – ja, så har Du et problem.

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der er en ting man overser i alt dette:

    Hvis kridte har pant i ejendommen.
    Investeringsselskab har pant i produktionsapparatet.
    Slagteriet i besætningen.

    Ja så kan banken da godt sende bonden på tvang. Hvad sker der?

    Kridte byder sit pant. De andre lægger deres klamme hånd på produktionsapparat og besætning. Banken står med en lang næse, fordi bonden (hvis han ellers kan drive en gård) bliver da bare ansat som forpagter.

    Banken kan få lov til at beholde fordringen nedskrevet til nul.

    På et tidspunkt vil bonden så komme med et symbolsk beløb og byde på den nedskrevne fordring, som så forsvinder totalt. Hvis banken ikke tager i mod tilbuddet, så har de et problem med Finanstilsynet.

    Banken vil så ikke være bank for den bondemand mere. Næææhhh det havde man sådan set også regnet med. Så må bedriften køre videre uden bank – evt. med en dankortkonto, hvor mellemværenderne bliver ordnet.

  9. Af Peter Kleinbæk

    -

    Jeg så ikke lige i første omgang, hvem der havde skrevet indlægget, så da jeg nåede til”idag tager regeringen det første skridt mod et moderne landbrug”, så var jeg klar over, at de røde lamper skulle tændes.

    For ikke længe siden læste vi, at den finansieringsordning man lavede havde været rundt ved bankerne og tilbyde at overtage landbrugsengagementer, mod at banken skulle afskrive deres udækkede lånetilgodehavender. De fik ikke EN ENESTE NY KUNDE, alle banker sagde Nej tak. Hvorfor mon det ?

    Det er fordi de tror på, at det går den anden vej en dag og så kan de tilbageføre deres nedskrivninger, men indtil da, holder de landmanden i et jerngreb, hvor de holder hans næse oven vande, men ikke munden.

    Nu kommer der så nye finansieringsordninger, det første skridt til et moderne landbrug. Istedetfor at bruge alle de penge på det en gang til, hvorfor vrider i ikke bare armen om på den bank, der nægter at få en dansk landbrugsvirksomhed saneret, så den kan blive sund igen – hvorfor tillader i lovgivning, hvor en bank kan stille sig op og sætte samfundet i stå, efter deres forgodtbefindende…….hvorfor ?

    Hvorfor lytter i ikke til den unge mand der lige har forklaret at landbruget i givet fald skal ud og kaste 8,5 % af sig, for at betale for jeres finansieringside og hvorfor indser i ikke, at det er ikke muligt, hvorfor ? Hvad vil i gøre når det viser sig den unge mand har ret ?

    Hvordan vil i lave udlån, når der sidder en bank på samtlige aktiver i pant, godt hjulpet af naive politikere som bankerne bildte ind, at det ville være helt rigtigt at indføre et virksomhedspant, da indførte i simpelthen et sæt håndjern på landbruget uden at fatte det overhovedet. Hvorfor acceptere i fortsat at den slags foregår luk dog øjnene op og hjernen… gå ud og se verden som den er.

    Jeg har et forslag som jeg håber kommer frem et sted på et tidspunkt:

    Lav en lov der hedder:

    “Minimumsviden og eksamenskrav til borgere der vil opstille til kommunalvalg og folketing”

    Vi er altså nødt til at kræve, at en politiker med en holdning vi kan lide og er kompetent til at forvalte den. Han skal simpelthen have viden nok og har han ikke, så dumper han til den eksamen og må om igen, indtil han ved nok, til at kunne repræsentere os.

    Til alle andre i denne verden og dette land stilles der viden og kompetencekrav, det eneste sted man slipper udenom er i kommunalebestyrelsen og folketinget, hvorfor det ?

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Peter Kleinbæk: For det første er det tal ikke rigtigt.

    Selvfølgelig vil bankerne ikke afskrive på deres fordring. Det kan de nu blive tvunget til.

    Et af problemerne ligger i driftskreditterne, der tvinger landmanden til at sælge f.eks. smågrise til eksport, hvorfor de så ikke videreforarbejdes på danske slagterier.

    Løsningen er nok ikke så meget at “vride armen rundt på bankerne”. Det er at arbejde uden om bankerne.
    I det omfang, der er tale om nyindretning, så vil det lån jo nok kunne ydes uden om ejendomspantet.

    Nu tvivler jeg på, at Kleinbæk har stemt på Engelbrecht, så disse krav om en særlig eksamen, dem kan Du stoppe et vist sted hen. Jeg synes ikke rigtig, at Kleinbæk skal bestemme, hvad og på hvem andre skal stemme. Faktisk synes jeg, at Kleinbæk skulle tage og passe sin egen lottokupon – udfyldelsen af den giver Dig øjensynligt mere end almindelige problemer.

    Det med bankernes af og nedskrivninger vedrører sådan set ikke det foreliggende. At man tilbød at overtage bankernes landbrugslån i passende nedskreven form har man nok gjort fordi det vidste man udmærket godt, at de ikke ville.
    Da bankerne ikke vil medvirke positivt (til ingens overraskelse) så må man jo gå den anden vej. Det gør man så.

    Problemet i landbrugsbankerne – hvor Nordea ikke er den mindste – er at de er så syltet ind i tabte fordringer på alle mulige måder. Ejendomsspekulanter for bare at nævne et område.

    Bankerne KAN ikke nedskrive, så er de insolvente. Der er så kun den mulighed tilbage at vente på, at de bliver illikvide som Amagerbanken.
    Det gør man ved at yde bankerne pengepolitiske udlån fra Nationalbanken med sikkerhed i “gode udlån”. Disse “gode udlån” bliver jævnt hen trukket tilbage, fordi debitor finder en mere attraktiv finansieringskilde – f.eks. virksomhedsobligationer. Det er næsten det ondeste man kan gøre ved en bank! F.eks. har det været fremme i pressen at Haldor Topsøe A/S fandt en alternativ finansiering, så det kan da godt være, at banken kun betaler ½% for det pengepolitiske udlån; men det koster dem altså udlån, der ligger på en rente på væsentligt over.

    Vi ser resultatet med Danske Bank, hvor indtjeningen støt og rolig falder eftersom de gode kunder finder andre finansieringsmuligheder. Det betyder naturligvis, at den usmarte idé med at købe eget flexlort bliver en stadig større belastning.
    Det vi skal ind på er, at få konverteret landbrugets variabelt forrentede lån med afdrag til fast forrentede annuiteter. De kan nemlig sælges til investorerne.

    At (formentlig både Danske Bank og Nordea) er i betydelige likviditetsmæssige vanskeligheder ser man af at der adskillige gange om året er “IT-problemer”. Sagen jo den, at bankerne ikke har indbetalt pengene som skal udbetales til andre banker til Nationalbanken, som de skal.

    Det er så også den brogede baggrund for, at Nationalbankdirektøren påpegede, at bankerne skulle se at få bortrationaliseret en hel del flere af deres overbetalte medarbejdere, der ikke laver dagens gerning. Hold kæft, hvor blev Finansforbundet sure.
    Bankfolk laver skam meget! Ulykker f.eks.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info