Ude godt, men hjemme bedst

Mange danske virksomheder har i løbet af de sidste år trukket outsourcing-håndbremsen og taget industriproduktion hjem fra udlandet. Det er et dejligt signal om, at Danmark ikke er håbløst bagud konkurrencemæssigt, som nogle dommedagsprofeter ellers nyder at ytre. Man kan jo håbe, at trenden breder sig, for det er økonomisk holdbart at trække opgaver hjem til Danmark.

Argumenterne for at udflage produktion til udlandet lyder ofte på, at det giver store besparelser på løn og øget fleksibilitet. Især simpel og standardiseret produktion, har været sendt til Kina eller Indien, fordi lønningerne her, tilsyneladende, er mere konkurrencedygtig. Det viser sig dog, i en ny undersøgelse foretaget af Kraks Fond, at det kun er 2 ud af 3 virksomheder, der rent faktisk får den ønskede effekt på lønudgiften.

Spørger man virksomhederne er det blandt andet lavere produktivitet i udlandet, der udvander fordelene i de lavere lønninger. Produktionsmetoderne i eksempelvis Indien, kræver ofte flere menneskehænder, på grund af manglende automatisering og ineffektive metoder. Det kan virksomheden Alfa Laval i Kolding skrive under på. Virksomheden producerer pumper og ventiler til brug for industrien og kan udføre produktionsarbejdet mere end 5 procent billigere end fabrikken i Indien. En af grundene er, at mange arbejdsopgaver på fabrikken kan udføres af robotter. Det gør immervæk en stor forskel på effektivitetsbarometret.

Som Krakfonden udtrykker det, er det sandsynligt, at man som virksomhed ligefrem kan tjene på at producere sine produkter i Danmark, især, hvis de skal sælges i her eller i nærområdet. For virksomheden spiller det jo ingen rolle om robotterne står i Indien eller Danmark, og lønomkostningerne, ved at lade danske hænder betjene maskinerne, kan let indhentes ved lavere transportomkostninger.

Man kan spørge, hvorfor man skulle hjemtage produktion til Danmark, hvis ens virksomhed hører til den del, som faktisk opnår lønbesparelser i andre lande. Jeg prøver heller ikke at afvise, at Danmark skal have fokus på løneffektivitet, men jeg protesterer stærkt imod den tankegang, at løn er det eneste vi skal måle os på.

Besparelser på løn resulterer tilsyneladende ikke i vals på lyserøde skyer. Godt halvdelen af virksomhederne, som indgår i Krakfondens undersøgelse er skuffede over kvaliteten af arbejdet fra deres udenlandske samarbejdspartnere. Udlandseventyrene koster også på fleksibiliteten, hvilket forekommer paradoksalt, når fleksibilitet ofte er det der efterspørges, når der outsources.

Spørger man direktør for Norwell, Lars Barkhalt, så kan mange levere langt hurtigere ved at have produktionen tæt på markedet. Virksomheden producerer udendørs fitnessanlæg, og i en verden præget af omskiftelige krav til produktudvikling og levering nytter det ikke noget, at der går op til et halvt år, før man kan lave ændringer på sit produkt. ”Finder vi ud af, at der er noget vi gerne vil have lavet om er dette umuligt. Enten er der allerede en container på vej hjem, eller også producerer de allerede noget derude”, siger han i Krakfondens undersøgelse. Så kan man jo tænke lidt over, hvor meget det så koster på konkurrenceevnen at indtjene det tabte.

Et helt andet element, som fonden dog ikke har belyst er, at virksomheder ofte oplever, at konkurrenter hurtigere kopierer produktudvikling, hvis følsomme dele af produktionen ligger i udlandet – især, hvis den ligger i Asien. Det vil være forkert, at beskylde hele nationer for, at være tyvagtige, men det er indlysende, at det er langt vanskeligere, at opbygge den samme firmaloyalitet i en produktionsafdeling på den anden side af jordkloden, end den man kan få fra folk, som man hilser på hver morgen.

Som man kan fornemme er jeg stærk i overbevisningen om, at det kan betale sig for virksomheder at hive produktionen hjem, så indsigten her kommer ikke ligefrem bag på mig. Det er alligevel et stort potentiale, der ligger lige for, når 1 ud af 5 virksomheder kan se fordelene i at lægge mere af deres produktion i Danmark. Krakfondens undersøgelse indikerer en stor sandsynlighed for, at endnu flere virksomheder faktisk overvejer, om det er en mulighed for dem. Virksomhederne skal selvfølgelig ikke flytte arbejdspladserne hjem for min skyld, de skal gøre det for deres egen vindings skyld, og selvfølgelig også, fordi man som dansk virksomhed har et ansvar for at fastholde og skabe danske arbejdspladser, hvor det kan lade sig gøre.

Erhvervs- og vækstministeren har bebudet en dansk industristrategi. Den strategi skal efter min mening omfatte målrettede tiltag, der kan understøtte netop hjemtagning af arbejdspladser. Et af elementerne kunne være at gøre det nemmere for små virksomheder at skaffe kapital til investeringer i automatiseringsteknologi. Dårlige muligheder for at låne penge, er nemlig blot en af de barrierer, der er for at flytte produktionen hjem.

Du kan læse rapporten fra Kraks Fond her…

11 responses to “Ude godt, men hjemme bedst

  1. Det Benny beskriver er en helt normal dynamik. Det sker hele tiden. Bare tag Tyskland og bilindustrien. Det er en af grundene til, at jeg ser Le Mans en gang imellem, for der ser man, hvad der kommer i gadebiler om 5-6 år. Det er både produktions-, distributions- og forbrugssiden.
    Når det ikke længere kan svare sig at bygge folkevogne i Tyskland, så bliver værktøjerne flyttet til Spanien og Tjekkiet. Det er ikke dårlige biler de laver i Tjekkiet; men det er på basis af metoder tyske arbejdere anvendte, da de var lærlinge.
    Man laver ikke biler som da far var dreng: Gud ske lov! De var jo livsfarlige. Da bedstefar var dreng brugte man heste – og de var endnu værre. Det er så få vognmænd, der bruger heste i dag, som min oldefar. Gud ske lov – hvis I synes et hollandsk hængertræk blokerer på motorvejen, så skulle I bare se den samme mængde fragt på hestevogne.

    Det er også derfor jeg ikke er så nervøs på slagteriarbejdernes vegne – ikke på sigt. Hvis landbrugets kunder i udlandet vil fortsætte med at fedte med halve svinekroppe i baglokalet – så skal de da være så velkommen!
    Det med at nakke en grisebasse og flække den – ja, kære venner, det kan i polakker til. For en dansk slagteriarbejder er det først dér arbejdet begynder.
    Hvad stiller forbrugeren op med ½ ko? Fruen vil gerne have tre bøffer. Find dem selv – koen hænger dér!
    Jeg går i SuperBedst! De har billige tilbud på det, de andre ikke vil betale for. Hvis folk er så dumme i Kina, at de vil betale overpris på griseører – velbekomme, så napper jeg et stykke med mørbrad.

    Jeg kan anbefale Ludwig Erhard: “Wohlstand für Alle!” Den kan hentes gratis på nettet. Jeg gnækker altid henrykt, når socialdemokrater er konservative – specielt efter, at de konservative går over i gammel kommunistisk forsvar for arbejdspladserne i finanssektoren.
    Hvilken forskel er der på overbetalte “liberalt allierede” bankansatte, der laver mindre og mindre fornuftigt – og de kommunistiske værftsarbejdere, der kørte B&W ned?

    Men Benny har ret, det kræver investeringer.
    Vi har så, som så mange andre; men dog i højere grad, smidt pengene i boligbyggeri, der dels er for dyrt, dels er overflødigt – til tider direkte forkert. Det kommer til at tage 30-40 år inden vi får afviklet den dumhed.

    Personlig anser jeg vækstpotentialet for værende størst i “UdkantsDanmark”. Billige boliger, god transport (herlig mangel på Københavnere på vejene – de joller nemlig rund mellem hinanden i trafikpropper af Christianiacykler). Pengene strækker altså langt, når man for praktiske formål ikke skal betale husleje.

  2. En vare er altså ikke billig, blot fordi man gør betalingsmidlet værdiløs – Tværtimod.

    Hertil: Postulater med løbetid på 30-40 år kan man altså ikke bruge til noget som helst. “Løsninger” langt mindre.

    Man afvikler f.eks. ikke problemer over 30-40 år, Den slags kalder man i bedste fald syltning – i mere realistiske termer hedder det såmænd bare økonomisk kriminalitet.

    Borgsmidt man har efterhånden forstået hvad din dagsorden går ud på.

  3. Bundsgaard, hvis Du har forstået, hvad min dagsorden går ud på, så er det da også det eneste!

    Men jeg hælder mere til at Du har forstået absolut ingenting.

    Det man har gjort med udpumpningen af kapital til bankerne er at erstatte den del af pengemængden, der er gået tabt, da en de mange spekulationsbobler brast.
    Da Bundsgaard HELLER ikke har fulgt med, så er det forbigået opmærksomheden, at det man har gjort er at belåne gode udlån i bankerne – for derefter at få dem finansieret alternativt gennem virksomhedsobligationer.

    At tage fat på boligmarkedet, det ligger længere ude i fremtiden. Indtil videre så må flextumperne forblive, hvor de er: Der er et erhvervsliv og en økonomisk vækst at redde.
    Dér, hvor problemet er på boligmarkedet er, at den “nedsyltning”, som Du kalder det, formentlig ikke kan lade sig gøre!
    – Dels er der generelt et stort udbud af lejeboliger, hvor de dyreste og nyeste – som altid – ikke kan lejes ud. Boligbevægelsen har heller ikke denne gang været bedre begavet end den gennemsnitlige platugle, så man har bygget for dyrt og forkert. Det er blot en indikation af et overbyggeri – fordi man har IKKE haft boligmangel de sidste 20 år! Der er MASSER af boliger.

    Bankernes boligudlån under 1 år – typisk boligindskud – er hvor det skal være med ca. 15 mia. – og det er konstant.
    https://www.dropbox.com/s/s08x508ir9myyt3/cfcf.pdf
    Der er et lille niveauskift sidste år – skal vi sige 1/4 mia. – hvilket formentlig har et sammenfald med, at der er så rigeligt med billige lejeboliger, at de dyre ikke kan udlejes – og folk flytter ved første givne lejlighed.

    2) Folk dør stadig – og det betyder at boliger kommer på markedet, som skal sælges. Vi taler vel her om en 10.000 boliger om året, og det er blevet den reelle årsag til, at der kommer boliger på markedet til en salgbar pris.

    Så NEJ, Bundsgaard, det kan ikke lade sig gøre at “nedsylte” boligmarkedet. Det er netop problemet – og det gør den finansielle stabilitet tvivlsom.

    Nu er der IKKE sket det, at “pengene er blevet værdiløse” – tværtimod har vi de største problemer med at holde blot en nogenlunde inflation på 1-2% om året.

    Så NEJ, Bundsgaard: Du har ikke noget positivt at bidrage med.

  4. Undskyld mig hvis jeg ødelægger deres positive udlægning af virkeligheden.

    Men det er intet andet end ord og flueknepperi de bringer. De har vist forstået mindre end ingenting af alting.

    Først og fremmest er 2% inflation sandelig ikke småtingsafdelingen. 2% betyder at penges værdi halveres per 35’ende år.
    Spørg lige en småsparer, der oveni slås med negative realrenter og brandbeskatning af deres negative udkomme, om de synes det er småtingsafdelingen – Nej vel.

    Når det er sagt, så er begrebet inflation jo reelt fuldstændig ligegyldigt i et marked hvor man ikke indregner boligpriser, som netop udgør Hr. og Fru Danskers top 10 investering.

    Men ja, det er naturligvis Danskernes købekraft der er interessant, ikke et manipuleret inflationstal.

    Lad mig nævne i flæng:

    Fødevarerpriser fordoblet indenfor bare de sidste 5 år. I øvrigt samtidigt( iflg. OECD) 40% over EU gennemsnittet.

    Energipriser fordoblet indenfor bare 6 år.

    Boligpriser 3 doblet via boligboblen, sidenhen dog faldet marginalt med ca 20%.

    Hvad er der så tilbage af livsnødvendige omkostninger?

    Og du vil påstå, at penge ikke er blevet værdiløse???

    Og igen, hvad der måske sker med boligmarkedet om 40 år, er faktisk totalt ligegyldigt for en almindelig Dansker.

  5. Bundsgaard: Jeg kunne godt svare; men det tjener ikke noget formål, da Du er stupid pænt ud over pædagogisk rækkevidde.

    Det sanseløse nonsens Du rabler af Dig er det bedst ikke at forholde sig til.

    Du må have Din mening, men jeg vil bruge min ytringsfrihed til at blive fri for Dig.

  6. En anden sag man også skal tage i betragtning i hjemtagningen af arbejdsopgaver er de omlægninger, der kommer af skattepolitikken.

    Da forbruget ikke rør sig ud af flækken. Forbruger kreditterne falder – både for de helt korte forbrugslån og de lidt længere. Intet ondt ord om forbrugskreditter: Hvis vaskemaskinen går i stykker, fordi Frode-Ingolf havde glemt at tage sin samling af hårde og interessante ting ud af lommen, så skal man jo have en ny – vaskemaskine altså – ikke en ny Frode-Ingolf! Fødselstallet falder faktisk.

    Dvs. at de skattelettelser, der kommer bliver på forbrugsafgifter – og afgifter som virksomhederne skal svare. Der er rigelig med muligheder: Bilafgifter og benzinafgifter. Det bliver næppe indkomstskatten.
    Det er helt traditionel socialdemokratisk politik: Det lønmodtagerne ikke får ved overenskomstforhandlingerne – det finder man ud af på anden måde, så reallønnen bliver forsvaret.

    Det betyder, at dansk arbejdskraft ikke bliver dyrere, snarere tværtimod. Med fastholdt realløn. Dem, der bliver arbejdsløse bliver skolelærere og bankansatte.
    De lave transportomkostninger til Fjernøsten – de holder ikke ved. Den løndumpning der kommer fra f.eks. Kina er ikke holdbar: Det er nu engang ikke nogen god idé at sælge til lavere pris end det koster at lave stumperne – ikke i længden.

    Det er så heller ikke kineserne vi skal konkurrere lønmæssigt med: Det er vore naboer – og her er situationen langt fra håbløs – langt fra.
    Det er så af mange grunde uklogt – og navnlig dyrt – at lægge produktion i hovedstadsregionen. Væksten kommer til at ske udenfor hovedstaden: Billigere boliger, billigere forbrugsvarer og beskedne overenskomster. Det er langt fra håbløst.

    Transport? Det er ikke noget problem. Dels kommer der bane til at flytte sagerne, dels billigere biler og benzin (er ikke sket endnu; men lur mig: Det kommer).

    Der skal noget efteruddannelse til; men det er vi såmænd så vant til.
    Der skal også nogle investeringer til i mere effektive maskiner.
    Det er langt fra håbløst – langt fra.
    Det bliver også ufaglært arbejde, de kommer til at nyde godt af det. Når de dyre maskiner skal betjenes af den dyre faglærte arbejdskraft, så får de faglærte brug for al den hjælp, de kan få.

  7. Thomas Borgschmidt og de min herre, er regulær psykopat uden nogen som helst relation til det virkelige liv.

    Velformuleret bevares, men det har intet med kvaliteten af dit evindelige ævl og bavl at gøre.

    Hver eneste gang nogen foreholder dig noget der ikke passer ind i din dagsorden, så bliver de mødt med – ikke argumenter – men udelukkende svinet til på det groveste.

    At bloghaver og avis tillader dig det på trods at uendeligt mange advarsler er mig en gåde. Det er ikke værd at bruge 2 sekunder på selvovervurderende afsporede typer som dig.

  8. Rygsvømning ad en enkelt synaps mod virkelighedens neurale netværk er som en skrædder i helvede.

    Borgschmidt De behøver hjælp, jeg ikke kan tilbyde.

  9. Jeg tror, at budgetforliget i EU er mere end relevant.
    https://www.dropbox.com/s/pvdhmcrq3cgqhjz/SchematicA0_EUcorridor_map%20-%20ten-t-corridor-map-2013.pdf

    Vi skal nok se på, at den eneste af nord-/sydakserne, der vil fungere optimalt vil være den gennem Danmark.
    Mon ikke transporten gennem Tyskland vil blive prioriteret?

    Hertil skal man bemærke, at de Baltiske lande ikke kommer til at hænge særlig godt på med veje og jernbane. Derfor vil tung transport skulle sejles for at få en effektiv forbindelse med resten af Europa.
    Her vil der komme noget havneekspedition.

    Situationen – uden for København altså – er langt fra håbløs. Langt fra.
    I København? Av, av, av……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *