De syv største skal styrke sig med 85,3 milliarder

De syv største danske pengeinstitutter bliver nu udpeget som SIFI-institutter og skal derfor polstres så godt, at de af egen drift kan stå imod finansielle stormvejr. Det betyder at de lovmæssige krav til deres kapitalisering stiger med 85,3 milliarder kroner, men modsat hvad man kunne tro, vil det ikke betyde, at det bliver dyrere at være bankkunde.

Jeg kan godt forstå hvis der er danskere der kan tro, at det bliver dyrere for bankkunder når de største banker skal finde det der svarer til prisen på næsten to nye Storebæltsbroer (regnet efter Detektors regnemodel) som ansvarlig kapital. Imidlertid viser både teori og praksis, at jo bedre kapitaliseret pengeinstitutter er, jo billigere bliver det for dem at låne arbejdskapital på markedet. For de meget interesserede har Nationalbanken udarbejdet et særdeles grundigt notat om det, hvor de tager udgangspunkt i de teorier om kapitalomkostninger, som de Nobel-prisvindende økonomer Franco Modigliani og Merton Miller har udarbejdet. Det sætter Nationalbanken op mod hvordan det finansielle marked ser ud i praksis – og konklusionen er at teori og praksis passer med hinanden. Som Nationalbanken lakonisk konkluderer: ”Stigende finansieringsomkostninger er dermed et dårligt argument for, at pengeinstitutter ikke skal holde mere egenkapital. Derimod bevirker en høj egenkapital, at pengeinstitutter er i stand til at modstå større tab uden at blive nødlidende. Herved reduceres risikoen for finansielle kriser og de store samfundsøkonomiske konsekvenser heraf.”

Så det er faktisk en fordel for bankerne selv, at de bliver bedre polstret. De syv pengeinstitutter der udpeges som SIFI-banker vil få markant lettere ved at finansiere sig, fordi staten nu klart har sagt at de ikke må gå ned. Låner man penge til de banker, er der kun minimal risiko for, at man ikke får sine penge igen. Det betyder selvfølgelig også, at de store banker nu kan låne til en lavere rente på markedet.

Regner man de syv store pengeinstitutters kapitalkrav sammen som de er her i 2013, så udgør de samlet set 136,1 milliarder kroner. Så meget skal der altså som minimum stå som ansvarlig kapital i Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank, BRFKredit, DLR Kredit og Nordea, tilsammen. Med den aftale alle partier, undtagen Enhedslisten i dag har indgået, vil det tal altså stige med 85,3 milliarder kroner.

Jeg kan godt forstå, at danske bankkunder altid bliver lidt bekymrede når de hører, at der laves bankpakker. Bekymringen skyldes jo især, at det danske samfund måtte – undskyld sprogbrugen – redde røven på de største pengeinstitutter da den finansielle krise rasede. Hvis du sidder tilbage med sådan en bekymring vil jeg derfor også opfordre dig til, at studere de mange faglige eksperter, der har bekræftet at kapitalkravene ikke vil gøre det dyrere for danske bankkunder.

Med den brede politiske aftale i dag er rammerne for den finansielle sektor i Danmark fastlagt og hensigten med det er naturligvis, at sikre den langsigtede tillid til bankernes gøren og laden.

6 responses to “De syv største skal styrke sig med 85,3 milliarder

  1. Nå så er der nogen der har stukket et ganske udmærket papir i hånden på Benny. Desværre er højtlæsning for bankfolk, der anvender revisionsfirmaet H.C.Andersen og forsikrer sig hos Grimm Brothers, nødvendigt. Modigliani/Miller (og NEJ Modigliani er IKKE skønmaleren) bringer minderne tilbage fra studierne i finansiering.
    Jo, jeg har en mistanke om hvem det kunne være. Man mindes endnu Straarups besynderlige argumentation for ikke at øge aktiekapitalen, fordi det var for dyrt.

    Pointen er, at dem, der låner banken penge – det kunne være en almindelig lønmodtager med opsparing til ferien – måske – MÅSKE – godt ville have en fornemmelse for, at han kunne se de kroner igen, når han havde brug for dem. Dvs. at banken ville stå først i køen til at tabe penge, når banken havde lånt ud til nogen, der hverken kan eller vil betale.

    Mere avanceret er den såmænd ikke.

    Ikke nok med det; men man vil som skatteyder også godt have en vis sikkerhed for, at det ikke alene er hans penge, som bankerne leger med. Vi så med Amagerbanken, at det var det i det tilfælde: Aktionærernes penge var skam tabt for længe siden, så det var KUN andre folks penge man spillede ludo om.

    Nu skal man passe lidt på med nobelpristagere og finansiering, for der var en anden, der brugte Danske Banks raflebæger på derivater mm. – og jo, han ruinerede OGSÅ sig selv – meget markant endda.

    Jeg synes imidlertid nok så interessant, når man taler om sikkerhed, er indførelsen af en bestyrelse for Finanstilsynet, som holder lidt øje med at en eller anden regering (ingen nævnt – ingen glemt) ikke bare tolererer, at man lukker øjnene i idel entusiasme for den strålende fremtid, som kasinoet lokker så smægtende med! Man kunne argumentere for, at det var en naturlig opgave for Nationalbanken; men den har til tider været ude for visse problemer med hørelsen hos publikum.

    Positivt er også, at DLR er kommet med, fordi landbruget giver faktisk beskæftigelse til rigtigt mange – udover landmændene (når man ellers kan løsrive dem fra bankens computerspil med renteswaps og andre sjove lege).

    Jeg vil så også håbe, at “servicechecket” om fire år også kan føre til, at hvis de andre lande kommer frem til, at de har været for konservative (bemærk den perfide hentydning) og efterfølgende har skærpet deres ambitionsniveau, at man så også retter ind, så det danske finanssystem kommer hjem fra ferien på Cypern og/eller Bahama – Spanien?…

    Om det bliver dyrere for bankkunderne? I hvilken egenskab? En ting er sikkert: Hvis det går det mindste galt igen, så bliver det rasende kostbart for os alle. Hidtil har vi nogenlunde kunnet klare os med at skære det væk som var rart at have; men ikke absolut nødvendigt. Den går IKKE ÉN gang til! Det vil svenskerne få at føle: De er nemlig aldrig kommet ud af deres bankkrise for 20 år siden – for ikke at tale om Japan – eller Spanien, der stadig slæber rundt på det Sydamerikanske sammenbrud for 35 år siden. Hvem tror I det er Argentina ikke har betalt – rigtigt gættet: De spanske banker.

    Fascistiske bevægelser har en underlig hang til skjorter: Brunskjorter, Sortskjorter, Blåskjorter – faktisk alle former for skjorter.
    Undtagen i Argentina, hvor de hed “los descamisados” – dvs. dem UDEN skjorter.

    Dette er en absolut TVINGENDE nødvendig reform; men meget kan gå galt endnu – rigtig meget endda.
    Alvoren understreges også af, at det trods alt er lykkedes at få et så bredt flertal – for at det ikke bare kan rulles tilbage efter et valg.

  2. Jeg må tilstå, jeg har ikke grinet så meget siden den små spruthysteriske Johanne mistede besindelsen.

    I dette tilfælde skyldes det (bla.), at Finansrådet har fået en vicestedfortrædende vikarierende underdirektør til at svare på spørgsmål fra pressen.

    Horrorvits og Danske Bank har IKKE kunnet få sig selv til at produceret et tilstrækkeligt stort smil – og afsløre alle de tænder, der er knækket og banket ud.

    Den har regeringen kørt meget godt!

    Hvis Danske Bank blokerer for Venstre og Konservatives tilslutning – for altid – ved at afpresse folketingsmedlemmer med trusler om, hvad der kan ske med deres helt private boliglån, hvis Venstre og Konservative ikke makker ret.
    Tja, i det tilfælde må man fra Regeringens side indgå en aftale, som heller ikke kan rulles tilbage, med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Her har Regeringen ikke haft fantasi til at forestille sig, at det på nogen mulig måde kunne være i Danske Banks interesse!

    Det havde Danske Bank heller ikke, da det kom til stykket – fantasi, altså.

    At så Nordea kommer til at trække sig blødende ud af landet, det er så en anden sag: De kommer hjem til et meget mere barsk miljø i Sverrig. (SEB i øvrigt også, for salget af det gamle Hafnia forsikring, det bliver ikke profitabelt for SEB – noget tak for sidst i SAS-sagen burde man have forudset – i SEB – altså).

    Men lad så tinget gå over til næste sag på dagsordnen:

    1) Udsmidning af svenske banker.
    2) Redning af landbrugets finansieringssituation. (nu da Danske Bank ikke kan holde det erhverv som gidsler heller)

    Der er masser at tage fat på!

  3. Det spændende bliver nu hvordan Danske Bank – og de andre kan leve op til kravene.

    Man har nemlig overset meget i de seneste dages debat, at der skal foreligge en plan for genopretning, som kan hænge sammen.
    Det er jo ikke gjort med at lave mere “egenkapital” ved bare at købe egne aktier gennem en stråmand, man har lånt pengene: Det kommer der ikke mere tabsbærende kapital ud af.

    For at sikre den finansielle stabilitet så må man ind og kikke i udlånsbøger mm. Det er ikke nok med en inspektion af at bestyrelse og direktion har pænt slips. Der skal gås til vaflerne.

    Lad så være at Danske Bank har fået fjernet direktion og bestyrelse et par gange siden 2008 – det blev det sgu ikke bedre af – ikke overraskende. Man bliver nød til at bevæge sig længere ned i organisationen og fjerne suspekte finansfolk og lobbyister.

    Den nye direktør er jo alt andet end overbevisende! Det han har sagt offentligt har været dumt. Altså “udvide i Norge og Sverrig” – Vorherre bevars, som om man ikke havde lært noget af Irland – åbenbart ikke.
    Bestyrelsen har jo også pålagt Borgen at holde sin mund til han ved, hvad han taler om. Han er jo kun blevet direktør, fordi Kolding skulle væk – og det NU.

    Benny Engelbrecht har kaldt Kolding for “uduelig”…. det svarer til at kalde driften af Tjernobyl for “uheldig”!

    For at få stabiliseret den kernenedsmeltning i Danske Bank, så skal man meget langt ned i organisationen.

    Her er jeg enig med Benny, at det med at splitte Danske Bank – og de andre – op: Det er ikke noget, man “bare lige” gør! Det er så filtret ind i hinanden, at vi kommer til at fiske kunderne ud – én for én. Man har gjort ALT for at gøre den opgave så vanskelig som mulig. Danske Bank har været på tværs på alle leder – med flid.

    Det næste bliver, at vi skal have reddet – i hvert fald dele – af realkreditsystemet. Man kan ikke bare smide flextumperne på tvang, for så er der ikke nogen til at købe de ejendomme. At flextumperne så i resten af deres liv får en uhyggelig byrde, det er der ikke noget at gøre ved. Her er ikke nogen hurtige løsninger.

  4. TILLYKE DANMARK !!!

    VI FIK DEN SIDSTE BANKPAKKE

    NR. 6 I TRÆK …

    OG DET GIK LYNHURTIGT !

    I KAN HØRE MANGE TING

    I NYHEDRERNE OM PAKKEN .

    DET ENESTE DER MANGLER

    I NYHEDERNER ER

    HVOR MANGE PENGE

    FIK BANKERNE MED BANKPAKEN …

    DEN SJETTE I TRÆK ??!!

    Så har vi beløbet – 85 000 000 000
    ( femogfirs milliarder ) Danske Kroner !

    Så meget skal koster danskerne den sjette bankpakke . For at sammenligner Mette Frederiksens kontanthjælp reform sparede 3,5 milliarder kroner .

    Det se ud som Mette Frederiksen røvede kontanthjælpsmodtagerne for at giver pengene til bankerne .

    Hvis man dividere 85 med 3,5 det bliver 24.285.

    Det betyder at bankerner med den pakker Nr. 6 fik 24 gange mere penge fra denne beløb Mette Frederiksen “sparede” fra det svageste i samfundet .

    SPØRGSMÅLET HER ER

    HVOR
    85 000 000 000 KRONER

    SKAL KOMMER FRA ??!!

    CopenhagenCom.Com

    http://www.copenhagencom.com

  5. Emil: Det er så en forkert fremstilling, hvilket er en skam, for situationen er alvorlig nok inden man laver hovedspring i vandpytten.

    1) Efter inspektionen i Nykredit Bank
    http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurderinger-af-finansielle-virksomheder/2013/VU-Nykredit-Bank-kreditomraadet.aspx
    Må man sige, at der er berettiget tvivl om hvor stor egenkapitalen er på INDEVÆRENDE tidspunkt! Finanstilsynet læner sig op ad at betegne bogføringen som ren svindel.

    2) Vi har ikke noget overblik over hvordan egenkapitalen ser ud, hvis vi renser den for stråmænd: Dvs. Lån, hvor egne aktier ligger som sikkerhed.

    3) Da der er en begrundet tvivl om, at egenkapitalen er opgjort korrekt på indeværende tidspunkt, så er det et åbent spørgsmål, hvordan man har tænkt sig at skaffe de 80 mia. Problemet er, at f.eks. Danske Bank har på indeværende tidspunkt svært ved at låne – overhovedet.

    Der er jo ikke nogen ansvarlig investor, der vil købe aktier, hvis man på forhånd har en begrundet formodning om, at egenkapitalen allerede på indeværende tidspunkt er tabt.

    4) Løsningen med at tjene pengene og så ikke betale udbytte er nok ikke tilgængelig. Vi har set hvordan de solide kunder flygter. Senest har Haldor Topsøe A/S – også – opsagt personalets pensionsordning med Danica og flytter til PFA.
    Her taler vi om en kunde, der kan tjenes penge på. Det betyder, at gennemsnittet af resten må være blevet det ringere.
    Et forbedret resultat er ikke gjort med personalereduktioner, så meget betyder personaleomkostningerne heller ikke.

    Spørgsmålet, som IKKE er blevet konfronteret ved denne lejlighed er: Hvad nu, hvis det krævede kapitalgrundlag IKKE kan etableres?

    Indtil videre er der jo udelukkende tale om et krav. Ikke om en konfrontation af dette krav med virkeligheden.

  6. Det har egentlig ikke noget med sagen at gøre, så netop DERFOR!

    Jeg ser, at Tullemanden er gået grassat og kræver folkeafstemning om Patentdomstolen.

    Tullemanden kunne jo ikke andet end stemme for forliget om de systemisk vigtige banker. Han sidder nemlig i Nationalbankens bestyrelse!
    Hvis han ville lave halløj, så skulle han som bestyrelsesmedlem af Nationalbanken have taget forbehold for Nationalbankens høringssvar. Det har han – mig bekendt – ikke gjort.

    Det ville også have været ansvarspådragende i mere end middelsvær grad – for så havde han ikke løftet sin forpligtigelse til at sikre møntens dækning. I gamle dage, så havde det været en tur under bøddeløksen – det er nemlig højforræderi. Det er da derfor der ikke sidder andre “borgerlige” i den bestyrelse – de skal da ikke have noget i klemme.

    Det kan kan en hysterisk idiot ikke leve med! Så nu skal en ganske ualmindelig praktisk lov undgælde for Tullemandens psykotiske anfald. Det tror jeg nu ikke den får lov til.

    Mon ikke Enhedslisten gemmer bitterheden bort og stemmer for? Jeg tror det!
    Alternativet er nemlig en stramning på udlændinge området, som ikke kan være i Enhedslistens interesse.

    Men så langt kommer det ikke! For regeringen tager ikke gidsler. Men mon ikke APM’s storslåede gave til Folkeskolen skulle få Enhedslisten til at indse, at man ikke tager gidsler – heller ikke erhvervslivet og folks arbejdspladser. Mon ikke Enhedslisten af egen drift vil indse, at den Patentdomstol er en praktisk foranstaltning – som ikke at køre cykel på fortovet?

    Jeg tror det faktisk.

    Det sjove er, at Tullemanden har 22 mandater og Liberal Alliance er 9 mandater = 31 mandater og 1/6 af 189 er som bekendt 31½. Dvs. lige præcis IKKE nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *