Kære lobbybranche – ryd op efter Waterfront

Af Benny Engelbrecht 7

Flere dagblade og DR har gennem de seneste uger bragt afsløringer om lobbyistbureauet Waterfront. Til at starte med handlede sagerne kun om virksomhedens samarbejde med DSB, men stadig flere aspekter bliver afdækket. Aspekter der må give røde ører hos kommunikationsbranchen. Jeg vil derfor sende en klar opfordring til hele den danske lobbybranche: Se at få ryddet op i egne rækker.

Jeg har selv taget initiativ til at skabe mere åbenhed om hvordan lobbyister forsøger at påvirker os politikere. Det har jeg gjort med et lobbyistregister hvor alle møder bliver registreret – det er en start og et, efter min mening, vigtigt værktøj, men det kan ikke stå alene.  Der findes allerede et internationalt charter som public relations branchen står bag – det såkaldte Stockholm Charter – og det kan sådan set være udmærket, at have sådan et sæt guidelines, men sagen om Waterfront viser tydeligt at det ingen konsekvenser har hvis man bryder med principperne. I alt fald finder formand for Public Relationsbranchen Morten Grøn, at Waterfronts metoder strider mod internationale etiske principper for kommunikationsrådgivere.

Der er to brancheforeninger for lobbyister i Danmark: Videnrådgiverne under DI og Public Relationsbranchen under DE. Jeg skal sådan set ikke tale for at de to skal lægge sig sammen, men det ville være helt naturligt at de sammen får lavet en entydig dansk standard, så det er klart for alle hvilke metoder der er acceptable og hvilke der er uacceptable. Samtidig kan organisationerne passende etablere et register for lobbyisterne selv, så både borgere og presse kan se præcis hvem der arbejder som lobbyist.

Skal man være lidt provokerende, kunne man jo stille spørgsmål ved hvor mange af de eksperter der optræder i de danske medier der samtidig er lobbyister? Man kunne – bare i en enkelt uge – gøre forsøget på TV2 News, så alle lobbyister lige får den titel med i navneskiltet på skærmen. Tænk blot på det snart hedengangne program Mogensen & Kristiansen. Peter Mogensen står i spidsen for tænketanken Kraka – og ja, de er lobbyister, fuldstændig som CEVEA, CEPOS og AE Rådet. Michael Kristiansen er partner i bureauet KristiansenUlveman – og ja, det er et af de kommunikationsbureauer der også gør sig af med lobbyisme. Der er jo intet galt i, at de to har det som næringsvej, men det ville være fair om man kunne slå dem og de mange hundrede eller tusinder, af danske lobbyister op ét centralt sted.

Nu kunne man tro at lobbyisterne selv er fodslæbende personer, men det er ikke mit indtryk. Tværtimod ser det ud til at der er stærke kræfter i branchen der ønsker mere åbenhed. Jeg kan derfor ikke afstå fra at få den tanke, at de lobbyister der egentlig mener at de har deres på det rene, i misforstået solidaritet med Waterfront tier stille i denne tid. Lad gå hvis man afventer resultatet af den uafhængige undersøgelse der er igangsat af samarbejdet mellem DSB og Waterfront, men derefter er det min forventning, og klare opfordring, at branchen går i gang.

Som jeg tidligere har skrevet anbefaler OECD at medlemslandene indfører lobbyistregistre og jeg for min del gør mit for at Danmark kommer til at efterleve det. Jeg håber at den samlede lobbyistbranchen nu også tager fat.

7 kommentarer RSS

  1. Af Claus Christensen

    -

    Det er alt for snærvert kun at kritisere lobbybranchen. Waterfronts adfærd er kun et symptom på et problem, der stikker langt dybere. Problemet med den stadigt større afstand beslutningstagere af alle typer (offentlige og private virksomhedsledere, men også politikere) lægger til virkeligheden og de groteske anstrengelser, man gør sig for at iscenesætte virkeligheden. Når både opfattelsen og antagelser om virkeligheden og konsekvenserne af beslutningerne er indhyllet i et røgslør af spin og svulstige udtryk præget af storhedsvanvid, bliver kvaliteten af disse beslutninger naturligvis temmelig ringe.

    Læs dette glimrende indlæg: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/pr-amok

  2. Af John Strand

    -

    Kære Benny

    Du burde måske se på den måde som Dansk Jernbaneforbund gennem en meget lang periode brugte Politiken til at fortælle den danske befolkning at den kritik der blev rejst mod DSB var politik betinget og at DSB var en sund vriksomhed.

    Rent faktisk så har fagbevægelsen haft en central rolle når det kom til at forsvare den gamle ledelse i DSB og de brugte Politiken som dere talerør.

    Lad os få ryddet op i DSB og skabt fuld transparens i den sag, lad os få alle ligene ud af skabet.herunder de lobyister i fagbevægelsen der har forsvarert DSB gennem meget lang tid.

    Hilsen

    John Strand

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Etiske lobbyister? Nu er Benny direkte morsom…..
    Lidt ligesom hæderlige bankfolk……..
    Fuldtidsansatte nisser?

    Der kunne så også være en årsag til gennemgange af bankernes propaganda.

    En ting er annoncer – det er fint nok; men nu er der love og regler for hvad man må sige i en annonce og hvor vildledende den må være.

    De begrænsninger gælder ikke for andre former for henvendelser til offentligheden i pressen.

    BRF var langt fremme i skoene med deres “cheføkonom”, der rablede det rene skære vildledende nonsens af sig. Herunder påstande, der beviselig matematisk var forkert.

    Så længe man kan presse en avis – eller tv – til at bruge en propagandist som “ekspert”, så kan han jo sige, hvad det skal være.

    Vi konstaterer også, at Jacob Brøchner Madsen, der i årevis – og i hvert fald fra 2007 – blev chikaneret i Berlingske.

    Den seneste tid med Danske Banks spektakulære og smagløse kampagner har jo været fulgt af klakører sendt rundt på diverse fora for at udbrede vildledning, chikane og dubiøse betragtninger – det får så endda være, man lærer jo psykopaterne at kende.

    Men Berlingske har ikke alene fået fyret op under Niels Krause-Kjær og et blog indlæg, hvor han flæber, at man er ond ved Danske Bank. NKK kommer med et indlæg, der stilistisk er udmærket – skønt man mærker samvittigheden snære hist og pist.

    Man har sendt underdirektører ind og argumentere for, at bankkrisen skyltes politikerne eller kunderne.

    Det er i modstrid med kendsgerningen, at Bankerne vidste eller burde have vidst, at det de gjorde var inderligt katastrofalt eller skadeligt: Her er den juridiske skyld klart placeret.
    Klart et bevidst urigtigt og vildledende indlæg.

    I Tønder-bank sagen sender man Jørn Astrup ind for at juble over at garanterne ikke kommer til at betale alligevel – i en sag, hvor der MÅ være begået bedrageri i mindst ét tilfælde. Et eller flere bedragerier som man bevidst lukker øjnene for, fordi: “Det gjorde jo ikke noget!”

    Øhhh, helt sådan er juraen nu IKKE! Der er noget, der hedder frivillig tilbagetræden; men for at komme herind under, så må der ikke være tale om indgriben fra udenforståede f.eks. Nogen har betalt de penge – om det nu er Sydbanks aktionærer, der er så dumme svin, at de fortjener at betale – det hænger HELLER ikke sammen.

    Man skulle have troet, at Helle Thornings skattesag skulle have virket som en advarselslampe for pressen.

    Det har det ikke!

    Det er helt fint med partsindlæg – forudsat at de er tydelig markeret som sådanne – og ledsaget af en kritisk holdning og vurdering.

    Substansen i Danske Banks forhøjelser – og nødvendigvis forkerte påstande – har man ikke forholdt sig til.

    Det er gennemgåede, at Berlingske – for nu at tage det eksempel – er udsat for “moderat” fysisk pres fra Danske Banks side – og man er meget optaget af at valse udenom på redaktionen, så man giver da bare efter.

    Som Niels Krause-Kjær siger: “Brænd Danske Bank på Bålet”, hvor så den obligatoriske hær af bankklakører kommenterer.

    Væsentlig nok i den forbindelse er, at man ganske undlader at svare på det umiddelbart relevante spørgsmål:

    “….. Hvor er tændstikkerne?”

  4. Af B P

    -

    Åh der er så meget der burde ryddes op i.

    Hvornår begynder mon oprydningen efter 00′ernes økonomiske kaos?

  5. Af Kurt Nielsen

    -

    Ak ja. 00′erne. Årtiet hvis navn i enestående grad karakteriserer kvaliteten af alle vore mest fremtrædende magthavere, ledere og meningsdannere og Anders Fogh Rasmussen: Den farligste mand for dansk demokrati siden Estrup!

    Hvis jeg venligst må anmode pressen om så vidt muligt at undlade at flå alle skeletter ud af skabene. Jeg frygter alvorligt for de trængselsproblemer det ville give i vores lille land.

  6. Af Børge R. Jensen

    -

    Noget af det mest underlige ved de sager om Waterfront og DSB, der har været omtalt, var, at DSB ikke fik noget godt ud af det. Nu får de kun endnu en stor, ekstraordinær omkostning i form af honorar til en advokat.

    En journalist skrev fortsat kritiske artikler om DSB, mens han angiveligt var beskæftiget af Waterfront på DSBs regning. Copenhagen Climate Network var mest aktiv i 2009, hvor tog ganske vist blev fremhævet som en klimavenlig rejseform, men DSBs markedsføring og salg af internationale togrejser blev nedtonet, mens flere andre lande udbyggede sine jernbanenet, Cimbers propelfly blev fremhævet som klimavenlige og den danske klimapolitik fokuserede på industrivirksomheder som Vestas, Danfoss og Novozymes. Mens Waterfront angiveligt gav DSB profiler af politikere, snakkede den daværende transportminister med andre europæiske togoperatører om, hvad de kunne gøre for dansk togdrift, blev kaldt i samråd efter rygter om, han blandede sig i DSBs personaleblad, og indgik vist en aftale på DSBs vegne om direkte IC-tog mellem Flensborg og København til erstatning for regionaltogene mellem Padborg og Fredericia. Faktisk fik DSBs største konkurrenter SAS og Cimber langt mere støtte i Folketinget, end DSB fik, hvilket især var tydeligt sidste efterår.

    En mulig årsag til, at Waterfronts aktiviteter var ukendte, før DR afslørede dem, kunne, at Waterfront ikke var særlig aktiv. En anden mulighed er selvfølgelig, at Waterfront er et af DRs projekter.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Børge R. Jensen:
    Nu er der forskel på at være aktiv og effektiv!

    Det er lidt som en voldtægt, der ikke bliver gennemført p.gr.a. impotens. Det er stadig farligt og ulovligt.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info