Bankfolk behandles som politikere

Af Benny Engelbrecht 13

Bankfolk behøver ikke klynke over at de oplever kritisk debat i medierne – de bliver såmænd ikke behandlet et hak anderledes end, hvad en gennemsnitspolitiker oplever dagligt. Når bankerne selv vil deltage i den offentlige debat, må de derfor også finde sig i at der kan være nogen, der drister sig til at sige dem imod.

Den amerikanske professor i økonomi Robert Shiller sammenligner i onsdagens Politiken debatten om den finansielle sektor med en hetz. Han siger direkte, at de bankfolk, der besøger Yale Universitet, hvor han arbejder, bliver behandlet, som var de nazister af forskellige protestgrupper og demonstrationer. Jeg er ikke i tvivl om at det må være en voldsom oplevelse for et konservativt universitet som Yale, der udklækker mange finansfolk, at opleve Occupy bevægelsen på egen grund. På samme måde var det helt givet voldsomt med protesterne i City of London da finanskrisen var på sit højeste. En finansmand har fortalt mig, hvordan han dengang var nødt til at tage bagindgangen til de banker han holdt møder med, for ikke at blive fysisk konfronteret af rasende demonstranter.

Det er naturligvis nærliggende at sammenligne Robert Shillers oplevelser med danske forhold. Også herhjemme bliver der gået hårdt til stålet i debatten om bankerne, men her er der ikke andre demonstranter i gaden, end dem TV producenterne sørger for. Ikke endnu i alt fald. I Danmark har vi derimod en helt anden – og langt mere interessant – tendens, nemlig at bankerne selv går aktivt ind i debatten.

Såvel ordførende direktør Anders Dam i Jyske Bank og ordførende direktør Eivind Kolding i Danske Bank har på hver deres måde deltaget i den offentlige debat. Førstnævnte er en fighter og provokatør af guds nåde, og selvom jeg langt fra altid er enig med ham, og da også i denne blog tidligere har revset banken fordi den ikke vil efterleve klokkeklare afgørelser fra pengeinstitutankenævnet, så er det forfriskende når ledere i den finansielle sektor også går lidt til stålet. Den anden, altså Danske Banks direktør Eivind Kolding, har også kastet sig ud i debatkunsten, selvom han nok er knap så hjemmevant i disciplinen som Anders Dam. Hensigten var helt sikkert god nok, men da Kolding skrev en kronik i Dagbladet Politiken, der skulle beklage bankens uhensigtsmæssige handlinger forud for krisen, så begik han den grundlæggende fejl at tro, at debatten var slut, da han satte det sidste punktum.

Da Politiken kom frisk ud af trykken med en forsidehistorie om at Danske Bank nu ville undskylde – hvilket i sig selv var noget af en redaktionel stramning – så var Eivind Kolding for længst smuttet af på juleferie. Masser af danske medier ville gerne følge historien op, og jeg ved, at der kom mange invitationer til Kolding om at stille op til uddybende interview. Dem fik medierne aldrig.

Havde det nu været en annonce ville det være naturligt at lade det tale for sig selv, men Kolding og hans rådgivere overså at en kronik ikke er en annonce – det er et oplæg til debat. Og da Politikens kronik er den fremmeste platform nogen debattør kan ønske sig, burde det ikke være kommet bag på nogen at der ville komme debatsvar både på avisernes debatsider og i blogsfæren.

I forrige uge gik jeg selv i et debatindlæg i rette med et del-element i Eivind Koldings kronik, spørgsmålet om samfundsansvar. Det blev til en ugelang debat, hvor Danske Bank selv var overraskende passiv, men heldigvis konstruktiv. Jeg synes, der er meget langt fra Robert Shillers bekymringer til en offentlig debat som den danske. Bankerne bliver ikke behandlet som nazister, de bliver såmænd bare behandlet som andre, der står offentligt frem – politikere for eksempel. Ingen tvivl – Eivind Kolding har en del at lære i debattørrollen endnu. Han skal stille op og være ordførende når han selv vil sætte en debat. Ellers vil for mange spørgsmål stå ubesvaret. Og så skal han selvfølgelig tage ved lære af den forfærdelige reklamekampagne New Normal / New Standards, der alt, alt for sent blev stoppet. I reklamebranchen har man i mange år talt om den forfærdelige lancering af blandingsproduktet Cowey, men med Danske Banks reklamekampagne, som bureauet Mensch står bag, har vi vist fået et nyt worst case scenario som reklame- og marketingfolk i mange år fremover kan bruge som lærebogseksempel på, hvordan man absolut ikke skal planlægge en kampagne.

Jeg kunne have skrevet meget andet om Danske Bank i dag – for eksempel om deres nye gebyrpolitik, men det er der jo mange andre der har holdninger til. Men skal vi ikke bare aftale at jeg kommer tilbage til den sag?

13 kommentarer RSS

  1. Af V .

    -

    Ayn Rand 1957:

    “Do you wish to know whether that day is coming? Watch money. Money is the barometer of a society’s virtue. When you see that trading is done, not by consent, but by compulsion—when you see that in order to produce, you need to obtain permission from men who produce nothing—when you see that money is flowing to those who deal, not in goods, but in favors—when you see that men get richer by graft and by pull than by work, and your laws don’t protect you against them, but protect them against you—when you see corruption being rewarded and honesty becoming a self-sacrifice—you may know that your society is doomed. Money is so noble a medium that it does not compete with guns and it does not make terms with brutality. It will not permit a country to survive as half-property, half-loot.

    “Whenever destroyers appear among men, they start by destroying money, for money is men’s protection and the base of a moral existence. Destroyers seize gold and leave to its owners a counterfeit pile of paper. This kills all objective standards and delivers men into the arbitrary power of an arbitrary setter of values. Gold was an objective value, an equivalent of wealth produced. Paper is a mortgage on wealth that does not exist, backed by a gun aimed at those who are expected to produce it. Paper is a check drawn by legal looters upon an account which is not theirs: upon the virtue of the victims. Watch for the day when it becomes, marked: ‘Account overdrawn.’

    “When you have made evil the means of survival, do not expect men to remain good. Do not expect them to stay moral and lose their lives for the purpose of becoming the fodder of the immoral. Do not expect them to produce, when production is punished and looting rewarded. Do not ask, ‘Who is destroying the world?’ You are.

  2. Af B P

    -

    Bankerne gør lige nøjagtig det, som politikerne har givet dem lov til.

    Og en oprydning efter 00′ernes vanvid, kan vi tydeligvis se langt efter i telefonbogen. Vi er allerede i gang med den næste svindeltur.

    Så jo, banker og politikere er fuldstændig i lommen på hinanden – Trist men også mere tydeligt end nogensinde før.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu står hverken Danske eller Jyske Bank nævnt i Grundloven. Det kan man så mene er redaktionelt sjusk, som alt for længe har været upåtalt – men det gør de faktisk ikke!

    Derimod står både Kongen (regeringen) og Folketinget udtrykkeligt nævnt.

    Lad os sige det på den måde, at der er ikke tale om en bankejet stat – endnu. Det afstedkommer ret alvorlige adfærdsforstyrrelser og holdningsmæssig utilpassethed.

    Her refererer jeg til Bankpakke 1, hvor Danske Bank fremsatte nogle krav overfor staten, som staten så gav efter for. Bla. slettede “upsiden” i aftalen.

    Nu skal man aldrig undervurderer bankfolks evner til at skære halsen over på sig selv. Det var nok ikke hensigten fra den daværende regeringsside at komme med den indrømmelse; men lykken er nu engang bedre end forstanden. Det medførte om ikke andet en klar skelnen mellem stat og bank i dette tilfælde. Her kommer Sverrig så ind i en mødding af problemer, fordi Nordea er 20% statsejet og alligevel ligger og leger – ikke alene med den svenske valuta (det er jo kun træpenge snittet i de lange vinteraftener); men også den danske krone – og ikke at forglemme euroen.

    De betingelser, Danske Bank dikterede med uindskrænket statsgaranti har Niels Bernstein senere udtalt aldrig nogen sinde må gentage sig. En klar indikation af, at Danske Bank på det groveste har overskredet sine beføjelser og totalt misforstået sin rolle her i tilværelsen.

    Det er faktisk så groft, at det må falde ind under landsforræderi og statskup på den måde at tilsidesætte lovgivning, Regering og Folketing.

    En ting er, at man opfører sig så groft – og faktisk forfatningsstridigt – men forsøg på at bortforklare forbrydelsen – for det er der faktisk tale om: Ja, det møder altså modstand.

    I virkeligheden har befolkningen reageret med en tilbageholdenhed som kan siges at være et nummer for dødt i sværen – det er så lidt en smagssag.

    Dermed skal man ikke drage den slutning, at man bare kan fortsætte som intet var hændt. Det har overrasket mig de seneste dage, hvor intenst hadet (og der er nok ikke andet ord for det) til Danske Bank er – det bliver aldrig tilgivet.

    Her tror jeg Kolding har begået den fatale fejl at ville diskutere noget, der ikke står til debat. Desuden forsøger han at bortforklare noget, der er tilstrækkelig belyst til at enhver burde kunne se, at Danske Banks synspunkter ikke kan tillægges nogen vægt.

    Tidligere blev der slesket for Danske Bank ved, at man sagde, at Danske Bank ikke havde lavet nogen fejl. Nu har man konstateret, at Danske Bank ikke har lavet noget rigtigt – og ikke kan lave noget rigtigt – og end ikke har viljen til at gøre det.

    Danske Bank har uopretteligt svigtet tilliden ikke blot hos kunderne, men også i befolkningen (at der er én hel rude i bare en fjern landfilial kan undre) . Det nærmeste eksempel, jeg kan komme på er den virksomhed, der i sin tid markedsførte thalidomid (et præparat, der viste sig at give fosterskader fra mildt til rent ud sagt forfærdeligt) – den virksomhed eksister ikke mere.

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nå så kom der lidt ro på – lad os nu se om Vilhelmsen kan snakke sig til rette med bankerne.

    Jeg er ikke optimist!

    Når to uvidende handler på et forkert grundlag – så plejer resultatet at blive dårligt.

    At Vilhelmsen er uvidende – og evt. lidt småt begavet – det får så være. Det er begrænset hvilke finanstekniske forudsætninger en minister kan have. Det er så denne regerings sædvanlige problem, at den er for tyndt besat på posterne – ikke at oppositionen ville være bedre.
    Vilhelmsens fordel er nok, at hun måske godt ved at hun ikke er noget geni – men ikke vil indrømme det.

    Problemet er bare at den politiske kontrol glider af hænde.

    Det langt værre er, at Danske Bank helt tydelig ikke ANER, hvad de foretager sig. Hvis man skal holde en kundegruppe som gidsler – i dette tilfælde enlige mødre, med flere handicap, boede i Brovst og kun modtagende folkepension – så er det ikke så forfærdelig mange – at man ikke kan finde løsninger uden om banker. Man gør et problem i kommunens socialforvaltning til et globalt finansproblem.

    Problemet er, at de kunder, man forsøger at pelse – det er de GODE kunder: Ganske almindelige mennesker og små-millionærer, som vitterligen ikke har ret meget brug for banken. De har brug for at få betalt deres regninger og deres dankort – og så et lejlighedsvis forbrugs- eller billån, hvis vaskemaskinen går i stykker eller de skal have en bil at komme på arbejde i.
    De kunder gider ikke finde sig i at blive sparket over skinnebenet den ene gang efter den anden – OG betale for bankens andre tåbeligheder, hvor de har lånt penge ud til folk, der ikke kunne drømme om at betale hverken renter eller afdrag.

    Det gode er så, at Arbejdernes Landsbank, der bestemt ikke er nogen fremragende bank; men den gør sig ikke til mere end den er! Men de kan yde den service, almindelige mennesker har brug for.

    Endelig er der det forløjede grundlag Danske Bank fremfører.
    De betragtninger om 40% af kunderne, de ikke tjener penge på – det er jo noget vrøvl: Det værste er, at jeg tror faktisk at Danske Bank tosserne selv tror på deres eget nonsens.

    Pensioneret skovjogger Albert Fridolin Musvåge har brug for at komme i Netto og få betalt sin husleje af den pension, der helt automatisk glider ind hver måned – evt. til en charterrejse til Spanien, hvor han kan få to uger i sprit.
    Den marginale omkostning ved Hr. Musvåge er nul og niks – han kommer aldrig i banken; men han har en kvart million ståede, for han bruger ikke mere end sin pension.
    Til gengæld har banken hans beskedne opsparing ganske gratis.

    Det er elementær omkostningspolitik og afsætningsøkonomi. Det aner banken INTET om – helt tydeligt. Det slemme er, at de TROR de gør – og det er det farlige. Psykopatiske løgnere kan vi klare – dem kan man bure inde på forskellig måde; men åndssvage psykopater – de er ikke til at kommunikere med.

    Den anden side er selve Danske Banks livsløgn, nemlig at de har lånt penge ud, som aldrig nogen sinde kan tilbagebetales – hvorfor man lader være med at kræve det. Danske Bank har ikke forstået bankdrift på et folkeskoleplan. Når man så selv har lånt penge til at låne ud til folk, der hverken kan eller vil betale – ja, så har man et problem!
    Det bliver altså ikke mindre af, at man generer dem, der låner en penge billigst muligt.

    Jeg kan ikke se andet end, at man bliver nødt til at oprette en statslig girobank under Nationalbanken – det er faktisk derfor man HAR Nationalbanken. Efter Englandskrigene var man i en tilsvarende situation, hvor “finansfyrsterne” knækkede sammen – og man var nød til at få lidt styr på tingene, så man kunne diskontere veksler, så virksomheder ikke gik ned fordi de ikke kunne få helt nødvendige driftskreditter.

    Det burde efterhånden være gået op for selv Danske Bank, at befolkningen IKKE gider se dem svanse rundt og spille fransk klovn.

    Når Danske Bank så i kvalmende selvovervurdering sprøjter giftigheder til højre og venstre i en overlevelseskamp, der IKKE KAN vindes – så bliver man sgu irriteret – specielt, når det går ud over sagesløse. For lige gyldigt hvad, så kan alle blive ofre for den flok psykopater.

    Det må og skal stoppes, hvor man kan.

  5. Af B P

    -

    Man kunne også hævde, at der slet ikke findes tabsgivende kunder(jo bevares diverse spekulanter som banken selv har inviteret men den står vist for egen regning).

    Men hvis almindelige indlån udløser tab, betyder det jo kun, at banken ikke gør sit arbejde godt nok. Og udlån er naturligvis indtægtsgivende qua rentenarginalen. Altså ingen tab her.

    Og da bankforretinger jo nu om dage mestensdels foregår via netbank, kan bankerne heller ikke påberåbe sig stigende udgifter ift. kundebetjening.

    Altså kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke almindelige Danskere bankerne egentlig mener er tabsgivende.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    så kom den længe ventede renteforhøjelse:

    http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Presse.nsf/side/PresseDNN201317687/$file/DNN201317687.pdf

    Nu har man fået låst flexlortet inde in banker og kridter, så nu KAN de ikke sælge toiletpapirerne uden et kurstab, der kan mærkes.

    Det skulle også begrænse tilsviningen af solide indlånskunder i Danske Bank, at Danske Bank skal finde ud af, at det med bare at låne i Nationalbanken, frem for indskydere: Det bliver dyrt!

    Personlig forventer jeg over det næste halve års tid løbende renteforhøjelser for hele tiden at holde handelsaktiviteten på flexlort nede.

    Der er jo heller ikke nogen grund til at lægge sten på vejen for de – formentlig ganske få – flextumper, der konverterer til fast forrentede annuiteter.

    Det kommer nok til at blive timet med at korte statsobligationer kommer til at udvise en rente, hvad de ikke gør i dag.

    Det bliver nok en langsommelig proces, for bankfolk er jo hverken mentalt stabile eller blot nogenlunde begavede.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nå så skred Spar Lolland – øhhh, hvor bliver den girobank under Nationalbanken af???

    Østjysk Bank har det også afgjort på vippen og direktøren er ikke at træffe.

    I denne sammenhæng skal man ikke lægge for meget i det, selvom Jyske Bank overtager Spar Lolland.

    Det ligner mest af alt landbruget:

    Sydbank
    Tønder Bank
    Spar Lolland
    Østjysk Bank
    Jyske Bank

    Det er landbrugsbanker alle sammen.

    Ny skal man så nok have skilt ejendomudlånene fra, så man ikke skal ligge at rode med flere problemer på én gang.

    Det er næppe nedskrivninger på landbrug: Jordværdierne i Finanstilsynets katalog er lige blevet opskrevet på Lolland.

    Det tyder mest af alt på, at man skal have konsolideret gælden i spekulant ejendomme, der er belånt på kryds og tværs.

    Bare til orientering

  8. Af B P

    -

    En bank i Nationalbank regi – Hmm sporene efter Niels Baggerstein skræmmer vist så voldsomt, at den i hvert fald ikke kan sælges til folk med en sund hukommelse.

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Du har simpelt hen ikke fattet, hvad det drejer sig om B P!

    Jeg gjorde udtrykkelig opmærksom på, at der kun er tale om indlån og betalingsformidling.

    Der er 200-300 mia. i Nationalbanken p.t. som betaler fra 0- (nu) -0,1% i rente. udlånet fra den afdeling under Nationalbanken kan være statsobligationer mm.

    Alene det, at man får det mere styr på hvordan bankerne griser med betroede midler……

    Sagen er jo den, at staten alligevel garanterer for indskydernes penge (under 3/4 mio.) – så giver det noget mere mening selv at opbevare dem.

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Forekommer relevant på et eller andet plan!

    Niels Krause-Kjær skriver på bloggen her i avisen: “Brænd Danske Bank på Bålet!”

    Nu er der lukket for kommentarer, hvilket er en skam – jeg havde nemlig et spørgsmål af teknisk karakter:

    “Hvor er tændstikkerne?”

  11. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Det er ganske interessant – og åbent bart en del af den ”kollektive intelligens” – at det er helt ok at politikere, bankfolk og andre “offentlige” personer helt legalt må behandles som om de ‘er’ personligt ansvarlige for alverdens ulykker….

    Det er naturligvis IKKE bank systemet, eller det politiske system – men politikerne og bankfolkene der udgør problemerne… kunne det tænkes at politikere og erhvervsfolk til hobe er fanget i et systemisk spil som ingen af os magter?

    Den der brænder banker brænder også en dag bøger – penge er småt brandbart, det er bøger og bankfolk ikke – er vi ved at brænde vore broer….

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hvorfor er der ikke kommet bankfolk i fængsel for dette:

    Det må siges at være simpelt tyveri, underslæb – jeg ved det ikke – jeg er ikke jurist. Men det må være brandulovligt – og her mener jeg efter straffeloven.

    “Banker må som den helt overvejende regel ikke inddrive gammel gæld fra kunder ved at modregne i de sociale ydelser, hvis kunderne ikke har andre midler,” skriver tilsynet i en meddelelse.

    Det sker i forbindelse med en ny fortolkning af reglerne for modregning, der er udarbejdet efter en drøftelse med pengeinstitutternes organisationer.

    Pengeinstitutterne må heller ikke snuppe deres tilgodehavender fra beløb, der ved en fejl går ind på kundens tidligere NemKonto, når kunden har skiftet til et andet institut. Det har Finanstilsynet gennem de senere år set flere eksempler på.

    Bankerne bliver behandlet overordentlig lempeligt.

    Det er på tide, at nogen kommer ind og bure.

  13. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Dette må få konsekvenser!

    http://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurderinger-af-finansielle-virksomheder/2013/VU-Danske-Bank-Likviditet.aspx

    Danske Banks bestyrelse og direktion har VIDST, at der lå et direkte PÅBUD fra Finanstilsynet om at nedbringe indlånsunderskuddet – hvorefter man i ond tro går ud og sviner (godt nok små) indlånskunder til! I stedet for at sætte indlånsrenten op og give tilbud på fordelagtige tidsindskud – så gør man – i OND tro – det stik modsatte.

    Man bliver beordret til at finde 75 milliarder i ekstra indlån, hvorefter man gør sit yderste for at forØGE indlånsunderskuddet.

    Der skal slet ikke tjenes penge, der skal være en evne til at betale regningerne.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info