4 ud af 6 kakaobønner til ”Lyssky chokolade”

Af Benny Engelbrecht 2

Der et stykke vej endnu til danske forbrugere kan være sikre på at den chokolade de køber, ikke er blevet produceret af børneslaver, men ny dansk dokumentarfilm viser at der er en vej frem, så samvittigheden kan være i orden når familien køber søde sager. I dagens anledning har jeg omdannet min blog til en filmanmeldelse.

Lad mig bare starte, som i andre filmanmeldelser, med at uddele stjerner – eller i dette tilfælde kakaobønner. 4 ud af 6 kakaobønner går til Miki Mistrati og hans film ”Lyssky chokolade”. Filmen løb over skærmen d. 9. december på DR, og er en opfølgning på hans første film ”Chokoladens mørke side”. Her afslørede Miki Mistrati, hvordan børn i Elfenbenskysten, der er verdens største kakaoproducent, er udsat for trafficking og slaveagtige arbejdsforhold for at holde kakaopriserne nede på et absolut minimum. Filmen fik et voldsomt efterspil, der resulterede i, at chokoladefabrikanterne offentligt lovede at rette op på problemet.

I den aktuelle film er Miki Mistrati taget tilbage til Afrika for at undersøge, om forholdene har ændret sig, og om de store chokoladeproducenter har holdt, hvad de lovede, og bygget skoler og sørget for undervisning til børnene i kakaoplantagerne. Men han når ikke længere end til grænsen mellem Elfenbenskysten og Ghana, for uden en invitation fra chokoladeindustrien vil ivorianerne ikke lukke ham ind i landet. Heldigvis har han allieret sig med kollegaen og journalisten Ange Aboa, som tager rundt i Elfenbenskysten for at opsøge chokoladeindustriens højtprofilerede hjælpeprojekter.

Her viser virkeligheden sig at være en helt anden end den, chokoladeindustriens kampagner lover.

I et af de besøgte område går kun 200 ud af 800 børn i skole, fordi den opførte skolebygning langt fra kan huse alle plantagens børn. I et andet område er børn i gang med at luge ud omkring det, der skulle have været en skolebygning, men som, på trods af at arbejdet blev påbegyndt i 2009, stadig ikke er færdigbygget. I sin helhed viste filmen, at de store chokoladefirmaer ikke har styr på de projekter, som de har igangsat og som skulle medvirke til at forhindre ulovligt børnearbejde. Så det, der skal fremstå som social ansvarlighed slår i virkelighedens verden fejl og bliver kun til tomme ord.

I en anden del af verden står den danske forbruger magtesløs tilbage i en skov af fairtrade- og bæredygtighedsmærker, der er umulig at navigere i. For når man står nede i supermarkedet er det ikke til at gennemskue, hvor og af hvem chokoladen er produceret. Og med et så ugennemsigtigt marked er det rigtigt svært at træffe et ordentligt valg – for hvilke mærker lever op til standarderne og hvilke gør ikke? Er det mærket med UTZ certifikat vil mange nok tro at det er i orden, men som Lyssky Chokolade viser, er det ikke tilfældet. Forbrugeren efterlades chanceløs, og derfor er det nødvendigt at udarbejde troværdige certificeringer, hvilket jeg med glæde kan konstatere også er igangsat. Den europæiske standardiseringsorganisation CEN har igangsat et internationalt arbejde, der skal udvikle et sæt globalt anerkendte standarder for bæredygtig produktion og sporbarhed af kakao. Netop det filmen Lyssky Chokolade viser kan forbedres. Målet er at skabe en større transparens i kakaoproduktionen, så de mange mærkningsordninger i fremtiden underlægges de samme krav om gennemsigtighed. I den forbindelse har jeg med tilfredshed noteret, at det er Dansk Standard, der har sat sig i spidsen for det internationale sekretariat og dermed har et ledende ansvar i udarbejdelsen.

Der er ingen tvivl om, at Miki Mistratis film giver den internationale chokoladeindustri røde ører og forbrugerne stof til eftertanke, og det kan anbefales at bruge femogfyrre minutter på at se den. Ganske vist kan man kan ikke undgå at sidde tilbage med en dårlig smag i munden over de forhold, som de afrikanske børn lever under. Men samtidig gør den os mere bevidste som forbrugere, og minder os om, at vi, som forbrugere, også har et ansvar for at fortælle, hvad vi ønsker, og hvad vi ikke vil finde os i. Det er netop sådan et realitetscheck vi har brug for en gang imellem.

Jeg er også glad for at Miki Mistrati med denne film især lægger ansvaret på de største aktørers skuldrer. Jeg har tidligere på denne blog understreget at man skal gå efter de der intet gør, ikke de der faktisk har gjort et ærligt forsøg.

Du kan læse mere om ”Lyssky Chokolade” her…

2 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu kikker jeg gerne på tal inden jeg tillader mig den luksus at have en mening (der er smuttere – indrømmet).
    https://dl.dropbox.com/u/33226516/kakao%20kyllinger.pdf

    Jeg har her set på verdensmarkedspriserne på kakao – målt i kyllinger og indexeret i en nogenlunde rolig periode.

    Det er med vilje gjort så velovervejet og kompetent, at det på forhånd udelukker tilhængere af SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – og skulle begge medlemmer af Retsforbundet ved et uheld, så også vågne, så er de også chanceløse.

    Jeg bruger kyllinger som valuta, for det er nok den mest stabile globale måler af forbrugerpriser – alle spiser kylling, langt de fleste har råd til kylling en gang imellem.

    I denne sammenhæng skal jeg erindre om balladen med Muhammed tegningerne, hvor dansk fjerkræ eksport blev udsat for boykot fra personer, der havde fået håndklædet sat forkert på hovedet. Det medførte, at nogle amerikanske forbrugere fik dansk kylling med arabisk skrift på. Kyllingeprisen? Ja den var da inderligt ligeglad! Den voksede med de 3% om året, som den har gjort de sidste 30 år. Husk fritterne!

    Det er en misforståelse at tro, at vi som forbrugere har nogen som helst indflydelse på priserne på en større råvare. Det er IKKE den vej vi skal gå for at påvirke decideret utilfredsstillende forhold i producentlandet.

    En råvare er netop karakteriset ved at være uspecifik i endelig anvendelse (undskylder på forhånd for det platte ordspil som kommer). F.eks. kakaosmør har en noget upåagtet anvendelse som basis for stikpiller (suppositorier) – når det smelter i munden, så smelter det også i den anden ende!
    NEJ, jeg taler IKKE af erfaring, når jeg – på det mest indtrængende – fraråder indtagelse af marcipanbrød på den måde. Jeg har ALDRIG stemt på Dansk Folkeparti: Netop fordi jeg VÉD, hvilken ende jeg tænker med! – med henvisning til mine indledende bemærkninger.

    Det alvorlige er imidlertid, at verdensøkonomiernes og markedernes sammenbrud i 2008 kombineret med spekulanters og bankers aldrig svigtende talent for at gøre det dummeste og mest uansvarlige, har medført stærkt svingende priser – og kakao er ikke specielt slem (så skulle i bare se uran-priserne – hvor endnu flere psykopater er involveret!) – helt ude af trit med behov og efterspørgsel.
    Det rammer naturligvis de svageste hårdest.

    De vi kan gøre er, at styrke EU samarbejdet så vi kan fastlægge nogle standarder for kvalitet og forsyningssikkerhed som producenterne må følge, hvis vi skal handle med dem.
    Der er nemlig ikke nogen, der skal fortælle mig at den gengivne behandling af medarbejdere IKKE har konsekvenser for kvaliteten (og navnlig ensartetheden som vor produktion kan gøre god brug af)! Selvfølgelig har det det!

    Arbejdet med at udvikle produktstandarder har været latterliggjort i spørgsmålet om direktiver for krumme agurker. Men det betyder, at vi er nogenlunde på samme side, når vi diskuterer.

    Herudover er anstrengelserne i EU for at stabilisere og fremtidsorientere vore økonomier ret så væsentlige for at producenterne har et stabilt marked at afsætte deres varer på.

    Det bliver så ikke nemmere af at Kina har et diktatorisk styre, hvis kvalitet får selv den mest indavlede og mentalt forstyrrede europæiske enevolds konger (og der har været nogle stygge eksemplarer ind i mellem) til at forekomme tilstræbelsesværdige. Presset på andre lande for demokrati og nogenlunde ordnede forhold skyldes IKKE så meget et ønske om at presse et andet styre ned over befolkningerne; men en helt praktisk erkendelse af den handel, der er så væsentlig en del af den økonomiske vækst – og langsigtede velstand, ja den handel er altså afhængig af om man kan stole på hinanden – eller er henvist svagt begavede og utilregnelige spekulanter og banker.

  2. Af B Hansen

    -

    Når jeg køber chokolade, ser jeg kun på kakao procenten og prisen.
    Og jeg elsker mørk chokolade, den skal helst være på 70% eller mere.

    Derudover stoler jeg ikke på “en ny dansk dokumentarfilm”. Det løb er kørt for længe siden.
    Nu stoler jeg kun på statistik, som jeg selv har forfalsket.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info