Til kamp for åbenhed om bankdirektørers bonusser

Af Benny Engelbrecht 2

I Danmark har vi siden 2011 stillet krav om at alle bankdirektører oplyser deres lønforhold til offentligheden.  Nye EU-regler på området risikerer dog igen at gøre området komplet uigennemskueligt for kunder, aktionærer og offentligheden.

Udkastet til de nye regler lægger op til at bankerne i fremtiden kan nøjes med at oplyse summen af hvad alle i direktion og bestyrelse modtager. Det går stik imod de danske regler, som netop giver mulighed for at vide hvad hver enkelt direktør tjener. Dette handler ikke om misundelse. Store variable løndele og bonusser kan netop lede til uhensigtsmæssig risikabel adfærd hos bankdirektørerne. De mange krakkede banker, hvor bankdirektørerne får et gyldent håndtryk som tak, er alt for gode eksempler på dette.

Økonomiministeren er involveret i hårde forhandlinger i Bruxelles, for at gøre den danske regerings position klar. Vi står fast – vi vil ikke risikere at lade EU-regulering udvande det skarpe fokus den danske regering har på sektoren. Derfor vil Danmark bide sig fast i forhandlingsbordet når bankunionen drøftes. Vi vil sikre at ambitiøse ikke-euro lande får indflydelse i det nye fælleseuropæiske banktilsyn. Kun på den måde kan vi sikre tilstrækkelig åbenhed i den finansielle sektor, som er så vigtig for at vores virksomheder igen kan skabe vækst. Uden åbenhed kan kunder, aktionærer og samfund ikke vurderer om de vil lade banken varetage det kæmpe ansvar, som det er at forvalte andre folks penge. Det bliver dog ikke let – at få det det danske forbehold med i direktivet kræver både enighed med Europa Parlamentet og et kvalificeret flertal i Ministerrådet.

Finansrådet varslede dog for nyligt et hårdt tiltrængt kodeks for god bankledelse, som også kommer til at omfatte åbenhed om lønninger. Hvis de danske regler i sidste ende underkendes af EU, vil en frivillig aftale med de danske banker om offentliggørelse af direktørlønninger derfor være en mulighed.

Men så længe der ikke er en klokkeklar garanti om at alle banker vil overholde et sådant kodeks vil Regeringen kæmpe aktivt i EU for at holde hånd i hanke med den finansielle sektor. Danmark har allerede spilet ud med et kompromisforslag, der kan opnå dette. Bolden er nu på de andres banehalvdel.

 

2 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der er visse aflønningsformer, jeg er stærkt imod f.eks.

    Medarbejderaktier, for en medarbejder skal ikke miste både sin opsparing og sit job, hvis virksomheden går konkurs.

    Et godt regnskabsresultat kan fumles frem på direktionsgangen og give nogle sjove periodiseringer.
    Det gælder også andre virksomheder hvor lagervurderinger f.eks. kan skubbe årsresultatet – for ikke at tale om tilbageførte afskrivninger.

    Der er i sig selv ikke noget galt i hverken ændrede lagervurderinger eller tilbageførsel af afskrivninger – ikke hvis det giver et mere retvisende regnskab.
    Det er helt normale periodiseringsproblemer.

    Man har f.eks. accelererede skattemæssige afskrivninger – hvilket reelt er en skattekredit, som er givet med helt åbne øjne for at fjerne nogle hindringer for investeringer – det er meget rart at pengene er tjent før de beskattes.

    Resultataflønning (hvilket ikke er det samme som akkord aflønning) er hensigtsmæssigt for sælgere – specielt hvis de skal leve med en uhensigtsmæssig prisliste. Det skal nok blive fanget i omkostningsanalyserne (de behøver ikke at være avancerede – brølet fra “gulvet” plejer at runge højt nok, når folk har solgt noget for billigt).
    Det værste man som kunde kan komme ud for er en sælger, der ikke er sælger, for så kan ingenting lige pludselig lade sig gøre – pris eller ikke pris.

    Når vi taler direktionsgangen er der ofte tale om en omvendt sammenhæng mellem indsats, kvalitet og resultat. Det er sjældent et problem at sælge vand i Sahara – hvorimod benzin kan være en udfordring.

    Man vil typisk – hvis man fra virksomhedens side ønsker samlede resultater – sætte den dygtigste til at lede den sygeste division, hvorfor han ikke vil være interesseret i en resultataflønning.

    Den anden faktor er at regnskabsresultater er langsigtede, hvorfor en aflønning “på forkant” indbyder til regnskabsmæssig kreativitet.

    Det egentlige problem med disse bonusser er, at bankregnskabers resultat afhænger så udpræget af niveauet for afskrivninger og kreditvurderinger, så et regnskabsresultat er et dårligt grundlag.

    Man kunne give tyskerne den stikpille om man virkelig synes, at Anshu Jain fra Deutsche Bank fortjente den lønforhøjelse han fik ved udnævnelsen?

  2. Af Omfattende finansiel lovgivning i hus i næste uge

    -

    [...] Til kamp for åbenhed om bankdirektørers bonusser [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info