Farvel til iværksætterskat

Af Benny Engelbrecht 2

Det er naturligvis ikke klogt at beskatte noget man gerne vil have mere af, og vi vil gerne have flere iværksættere i Danmark. Derfor førstebehandler Folketinget i denne uge regeringens forslag om afskaffelse af iværksætterskatten.

Hvis der er en skat, der har givet regeringen øretæver blandt danske iværksættere, så er det netop iværksætterskatten. Ja, faktisk så meget at man skulle tro at det var Helle Thorning-Schmidt selv, der havde indført den ved sin tiltrædelse. Sådan er det imidlertid ikke – man må bare sige at den kollektive hukommelse har en tendens til altid at give den siddende regering skylden for alle beslutninger. Nu var det som bekendt VK-regeringen, der indførte både fedtafgift og iværksætterskat, men bare fordi andre har “skylden” betyder det jo ikke at den nuværende regering ikke skal finde løsninger på uhensigtsmæssige rammer.

Ifølge DVCA og Dansk Erhverv vil Danmark miste iværksætterinvesteringer alene fra Business Angels for mindst 4,4 mia. kr. over en syvårig periode, hvis iværksætterskatten ikke fjernes. Man skal naturligvis altid være påpasselig med prognoser lavet af interesseorganisationer, men at Danmark vil misse investeringer er ret sikkert, og da adgangen til risikovillig kapital er en hjørnesten for vækstiværksættere er det et godt argument for at droppe skatten.

Hvis Danmark skal helskindet gennem krisen er der ingen tvivl om, at vi skal skabe vækst og arbejdspladser hurtigst muligt. For den økonomiske krise har haft store konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere. Derfor er det nødvendigt at fortsætte med at se på mulighederne for iværksættere, uden at vi dog skal fjerne enhver risiko. Det at være selvstændig er som at lægge hånden på kogepladen. Man tager en risiko, men til gengæld får man også muligheden for en gevinst.

Der er meget man kan gøre endnu for at forbedre danske iværksætteres muligheder, især adgangen til vækstkapital. Derfor skal vi fortsat arbejde med at løse kreditklemmen, men med afskaffelsen af iværksætterskatten har vi taget endnu et skridt i den rigtige retning.

2 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Til orientering, da jeg selv skal bruge råvarepriser:
    http://www.økonomidebatten.dk/t1387-forord

    Så længe råvarerpriserne er fuldstændig utilregnelige og indlåst af spekulanter, der ikke kan tåle tab, så må vi sige, at vi ikke ved hvad ting koster.

    Det er det samme med ejerboliger – de er også indlåst af ejere, der ikke har råd til at tage tabet. Helt normalt fænomen – og i øvrigt det, der kostede Landmandsbanken livet i 1923 – intet nyt under solen.

    Tilsvarende oplever vi at sådan noget som solpaneler må sælges med helt vanvittige rabatter for at være interessante – jo, der skal nok blive tabt nogle penge på det sjov herhjemme – for den fest får jo en afslutning.
    Bare for, at tage et eksempel på varer man direkte og indirekte konkurrerer med.

    Jeg har nemlig min skepsis mht. tallene for konkurrenceevnen og produktiviteten. Jeg tror ikke, det ser så dårlig ud endda: De arbejdspladser, der ikke er flyttet ud af landet har i høj grad været skærmet mod udenlandsk konkurrence – tag bare kabinepersonalet i SAS. Her er der jo ikke nogen tvivl om at overenskomsten ER FORKERT! Man har så – for at holde ro på bagsmækken – smidt skidt til, som man altid gør, når børnefamilier trues med strejke indenfor transport. Det var det kommunisterne ødelage for dansk færgefart.

    Sådan er det jo.

    Det, der skal til er, at man skal ind og byde på nogle underleverancer – vi får aldrig en blomstrende industri indenfor raketteknologi; men nogle skal altså lave stumperne.

    En del er blevet tvunget væk fra deres fag og kører nu som taxachauffører (AL ære og respekt for det); men deres uddannelse og kvalifikationer kunne måske anvendes noget bedre.

    Dansk arbejdskraft er dyr; men når man andre steder er så langt nede, at kosten er et problem…..

    Jeg er slet ikke sikker på at konkurrenceevnen er så ringe endda! Jeg er ikke sikker på, at lønnen er sååå forkert endda.

    At iværksætterafgifter mm. så har haft sin berettigelse – jeg mener – hvor mange boutiquer med børnetøj er der brug for med faldende fødselstal?
    Det er ALTID faren i en krise, at man får låst arbejdskraft inde i en brødløs niche – tidligere var det tobaksforretninger, der kørte mm. væk fra fallitten – med yderste nøjsomhed fra ejerens side.

    Men mon ikke vi er ved at have ryddet ud i flødeskumsvirksomhederne?

    Der, hvor jeg ser mulighederne er start af mindre værksteder i faciliteter fra andre, som er gået konkurs – de må afgjort være til at leje for en fornuftig pris – evt. brugt maskineri som er billigt.
    Hensigten er ikke at erobre det kinesiske marked; men at kunne tilbyde fabrikation i lønarbejde, så de virksomheder, der går godt – og det er der nogen, der gør kan spare investeringer, risiko og dumme bankbemærkninger. Det er en midlertidig løsning; men går det galt, så er tabet til at overse.

    Disse virksomheders problem vil være driftskreditter – da investeringer i andres ruiner skulle være til at tale med – og evt leje sig ind.
    De driftskreditter, der skal ydes kunne eventuelt ske mod bindende aftaler om leverance – som var det en bank burde gøre; men ikke gør.

    Jeg tror Du skal høre på Lars Rohde, når han siger, at hans problem er at se bare NOGEN af pengene igen. PENGE er der nok af – spørg lige i pensionskasserne, hvor morsomt de synes det er at låne ud til staten til – 1/4 %? Du vil få et MEGET surt svar.

    Der er medarbejdere i Finansiel Stabilitet, som godt kan finde ud af tingene, hvis man holder dem HELT enkle. En statsbank? Med Tønder Bank in mente, så skal man altså være forsigtig med at investere og tilføre kapital til de nuværende.
    Ikke noget fancy; men en netbank og et børnedankort.

    Problemet med bankerne er jo netop at de ikke driver den bankvirksomhed, der er behov for.
    Jeg er bange for, at vi bliver nød til at begynde HELT forfra.

  2. Af Lars Christensen

    -

    At fjerne iværksætterskatten er nok et mere psykologisk træk end et væsentligt træk for langt de fleste iværksættere.
    Hvis der virkelig skal skabes nogle innovative rammer, for netop de innovative og potentielle vækstiværksættere – så skal fokusering og filtrering ændres radikalt.
    Statsstøtte via innovationsmiljøer, vækstfonden og ligesindede skal som udgangspunkt være risikovillig kapital – fordi nok tager staten dermed en meget større risiko end nu, på den anden side bør man ikke glemme at ALLE virksomheder er startet med at søge risikovillig kapital!
    F.eks. virker det som en rød klud på mig, når virksomheder der burde kunne betale deres egen udvikling, at de qua deres omsætning etc. er mere troværdige til at modtage statslige midler til udvikling – end hele den danske underskov af iderige ildsjæle der for manges vedkommende vil leve på en sten, bare for at få en succes i hus.

    Se sådanne ændringer af den gængse iværksætter politik ville virkelig rykke.

    Mvh Lars plbrake.dk

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info