Konkurrencen skal have et serviceeftersyn

Af Benny Engelbrecht 4

Det er tid til at styrke den skarpe og fair konkurrence, for at skabe arbejdspladser, vækst og fornuftige priser i Danmark. For kun med en effektiv konkurrence bliver virksomhederne holdt på tæerne og det sikrer, at forbrugerne kan få de bedste produkter til de laveste priser.

Som jeg tidligere har skrevet på denne blog drives grænsehandlen af andet end blot højere skatter og afgifter. For selv når man fjerner skatter og afgifter, så ligger prisniveauet på danske varer væsentligt højere end OECD gennemsnittet. Det skyldes for en god dels vedkommende en svag konkurrence på det danske marked.

Den svage konkurrence er en medvirkende årsag til, at danske priser er 5 % højere på varer og 14 % højere på serviceydelser end i andre EU lande som vi normalt sammenligner os med. Det er en voldsom forskel, der hæmmer både innovation og vækst og dermed også udviklingen af nye arbejdspladser.

Derfor er regeringen nu klar med et storstilet konkurrenceudspil, der skal fremme produktivitet og innovation i Danmark. Effektiv konkurrence holder virksomhederne på tæerne og sikrer forbrugerne både bedre valgmuligheder og de bedste produkter til den laveste pris. Samtidig er en skærpet konkurrence med til at ruste danske virksomheder bedre til at kunne konkurrere internationalt.

Der er utrolig mange parametre, der er med til at påvirke konkurrencen. Helt konkret består konkurrenceudspillet derfor af 25 initiativer fordelt på tre hovedområder.  For det første lægger udspillet op til en styrket konkurrencelovgivning. For det andet fokuseres der på at skabe en øget konkurrence i hjemmemarkedsorienterede erhverv. Og sidst men ikke mindst fokuserer udspillet på at skabe effektiv konkurrence og nemmere samarbejde om løsningen af offentlige opgaver.

Formålet med konkurrenceloven er at sikre at virksomhederne ikke begrænser konkurrencen på markedet. Det kan eksempelvis dreje sig om indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler såsom bindende videresalgspriser eller karteldannelse. Sidstnævnte har alvorlige konsekvenser for både de virksomheder, der bliver holdt udenfor, men især også for forbrugerne, der må betale en merpris. Det giver i sidste ende en svækket innovation, dårlig konkurrenceevne og lavere vækst. Derfor vil vi styrke konkurrencelovgivningen, og skærpe sanktionerne for dem, der ikke overholder loven.

På en række markeder er konkurrencen mellem virksomhederne i dag for svag. Det skyldes til dels den sektorregulering, der skal sikre sundhed, forsyningssikkerhed osv. til danskerne, men som samtidig begrænser virksomhedernes muligheder for at konkurrere. Derfor nedsætter regeringen udvalg, der skal arbejde for at udvikle initiativer og intelligente løsninger, der kan styrke konkurrencen. Men naturligvis uden at gå på kompromis med hverken danskerne sundhed, forsyningssikkerhed eller andre nødvendige hensyn.

TV markedet er et godt eksempel på et område, hvor konkurrencen ikke er effektiv nok. Mange danskere er frustrerede over, at de ikke selv kan vælge de TV kanaler de ønsker, fordi kanalerne udelukkende forhandles i pakkeløsninger. Derfor er forbrugerne i mange tilfælde stavnsbundet til at betale for kanaler som de reelt ikke ønsker. Det vil regeringen gøre op med, og dermed skabe bedre muligheder for, at forbrugerne også kan købe programmer enkeltvis som supplement til TV pakkerne. 

Et andet eksempel, hvor konkurrencen er for svag er på bankmarkedet for privatkunder. Først og fremmest kan pengeinstitutterne konkurrere mere effektivt end de gør i dag. Derudover er forbrugerne meget loyale over for deres nuværende banker, og kan mere aktivt søge efter bedre tilbud og dermed udfordre bankerne. Derfor udarbejder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en analyse af bankområdet for privatkunder, der skal afdække de udfordringer, der eksisterer for, at forbrugerne kan være mere aktive. Ligeledes vil gennemsigtigheden på bankmarkedet blive undersøgt samt hvilke mulige tiltag, der kan medvirke til at skærpe konkurrencen.

Den sidste del af konkurrenceudspillet fokuserer på at skabe en effektiv konkurrence, og gøre det nemmere at samarbejde om at løse de offentlige opgaver. Danmark har en stor offentlig sektor som vi skal værne om og passe på. Samtidig udgør den offentlige sektor et stort potentielt marked. Et nemmere samarbejde om at løse de offentlige opgaver vil bidrage til, at udvikle og effektivisere de offentlige serviceydelser. På den måde får vi mest velfærd for pengene uanset om opgaverne løses af offentlige eller private leverandører. Desuden har vi lyttet til kritikken af de gældende udbudsregler og det danske klagesystem. En ny udbudslov skal derfor skabe mere effektive og fleksible udbudsregler og samtidig effektivisere klagesystemet ved bl.a. at sikre en kortere sagsbehandlingstid.

Jeg er overbevist om at det indsats vi nu gør for at skærpe konkurrencen vil forbedre den generelle konkurrenceevne i Danmark, og vil være medvirkende til at skabe fornyet vækst, og dermed også arbejdspladser, i samfundet. Derudover vil de positive effekter af udspillet også smitte direkte af på danskerne. En forbedret konkurrenceevne betyder nemlig bedre og billigere varer og serviceydelser.

4 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Ja, vi skal jo ned i løn, så skal varer og tjenester jo også blive billigere.

    Det har gennem mange år været mig en kilde til undren, hvorfor dagligvarer (ikke så meget deciderede landbrugsprodukter – der ved jeg en del af forklaringen) er for dyre i Danmark. Hvordan udenlandske butikskæder kan vade ind og bare klare sig.

  2. Af Peter Rasmussen

    -

    Revidér planloven, så der kan komme ordentlig konkurrence på dagligvaremarkedet. Dette er i alles interesse, uanset politisk ideologi.
    Vi kan ikke beskytte de små købmænd på den måde, som det fungerer i dag – det har alt for store omkostninger for konkurrencen og dermed prisniveauet. Der er i alt for lang tid blevet lyttet til lobbyorganisationer som De Samvirkende Købmænd, som hver gang konkurrencen og priser kommer under lup, farer ud og med stor succes afleder opmærksomheden fra dårlig konkurrence over på skatter og afgifter. Dette lykkes dem hver gang, og emnet bliver glemt påny. Problemet er mestendels strukturelt. Hypermarkeder og store udenlandske kæder ville netop kunne udfordre Dansk Supermarked og Coops duopol, hvis planloven ellers tillod det. Det handler også om kvalitet og udvalg, og disse størrelser afhænger direkte af graden af konkurrence på markedet. Også her halter Danmark efter, når man kigger på kvalitet, og især udvalg, i store europæiske supermarkeder i f.eks. Frankrig, Tyskland og Holland. Jeg mener, at man på langt sigt gør udkants-Danmark en bjørnetjeneste ved indirekte at beskytte små købmænd, som man gør nu. Derudover kan jeg ikke forestille mig, at alle lokale købmænd og supermarkeder vil uddø, blot fordi man tillader hypermarkeder. Dette er heller ikke et validt argument, synes jeg. Hvorfor skulle de ikke konkurrere, men leve en af loven beskyttet tilværelse kun til gavn for dem selv? Det er forkert at tage lokalsamfund som gidsler, og bestå at de lever og dør med eksistensen af en lokal købmand.
    Det er nu tiden er der til at ophæve planloven og i kombination med lukkelovens afskaffelse skabe et langt mere dynamisk og effektivt marked. Derudover burde konkurrencemyndighederne skride langt hårdere ind mod monpol- og duopollignede tilstande, ikke kun på dagligvaremarkedet, men også bredbånds- og telemarkedet.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg er så ikke sikker på, at det er hypermarkeder som sådan; men ja – der skal ske en strukturel tilpasning.

    Problemet ligger måske nok så meget i indkøbsafdelingerne, der ikke har nok slagkraft overfor mærkevare producenterne.

    Priserne på f.eks. barberskum og shampoo er helt i skoven, når man sammenligner med hvad egne mærker sælges for.

    Her kommer restruktureringen så alligevel, fordi når priserne falder, så falder avancen målt i kroner også.

  4. Af Nyt fra Benny – en uge med politiske resultater

    -

    [...] Konkurrencen skal have et serviceeftersyn [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info