Bankerne må tage medansvar

Hvis bankerne var industrivirksomheder ville de være underlagt ”forureneren betaler”- princippet. Nu er de finansielle virksomheder ikke industrier, men derfor burde de stadig påtage sig et ansvar for de sociale udfordringer dårlig rådgivning og en løssluppen finanssektor har været med til at bidrage til op gennem ’00’erne. Så min opfordring skal være at branchen finder muldvarpepungen op af baglommen og spæder i kassen til en bedre finansiel rådgivning.

Det er utroligt opløftende at konstatere, at den gældsrådgivning staten støtter virker. Siden ordningens start i 2009 har over 4.000 socialt udsatte danskere søgt råd og vejledning i de såkaldte ”sociale caféer” rundt om i landet. Her har de fået hjælp af frivillige bankrådgivere og sociale organisationer til, at håndtere uoverskuelige økonomiske problemer. Og det virker. Hele 63 % af de besøgende fortæller, at rådgivningen har forbedret deres generelle livssituation.

Det fine ved projektet ”På fode igen” er netop at dem, der har brug for hjælp kan få råd og vejledning i rolige omgivelser, og behøver således ikke, at kæmpe mod angsten for at henvende sig i banken. Indtil nu har gældrådgivningen kun foregået i de større byer. Men den store efterspørgsel har vist at der er behov for endnu flere sociale caféer, ikke kun i de større byer, men også ude i landdistrikterne og yderområderne.

Derfor er jeg også glad for, at Socialministeriet øger indsatsen markant. Rent faktisk stiger projektets bevilling, over de næste fire år, til over det dobbelte, fra 16 mio. kr. til 38,8 mio. kr. Men der er ingen tvivl om, at hvis ordningen fremadrettet fortsat skal udvides, er det nødvendigt med yderligere økonomisk opbakning.

Det er Finansrådet, der står for, at rekruttere gældsrådgivere til projektet, og det gør de ganske fint. Men det ville være langt bedre, hvis bankerne fremadrettet også bidrog økonomisk til, at løse de problemer som de selv har været med til at skabe. Derfor vil jeg gerne opfordre Finansrådet og dets medlemsvirksomheder til at vise samfundsansvar, og hjælpe med at skaffe de nødvendige midler til, at ordningen kan udvides. Det er jo netop i bankernes egen interesse, at så mange danskere som muligt bliver i stand til, at tage hånd om deres egen økonomi, og derved opretholde deres aftaler med pengeinstitutterne. Hvis antallet af ”dårlige betalere” falder, vil det således også smitte positivt af på bankernes økonomi. Når det regner på præsten, drypper det på degnen!

Tidligere har Danske Bank, som et CSR initiativ, udviklet et undervisningsmateriale til folkeskolen, for at uddanne fremtidige generationer i almindelig privatøkonomisk forståelse. Det er et glimrende eksempel på at den finansielle sektor har gode erfaringer med at tage et medansvar.

Som kontorchef i Finansrådet, Jeanne Blyt, udtrykker det, så har samarbejdet mellem parterne bag projektet været så godt, at man fra Finansrådets side aldrig har været i tvivl om, at man vil fortsætte med at bidrage til og udvide projektet.
Det er selvfølgeligt rigtig positivt. Jeg håber blot, at der bag de flotte ord også gemmer sig en villighed til, at bidrage til at sikre ordningen et solidt økonomisk fundament. For jeg mener, at det er et fælles ansvar, at give projektet de bedst mulige rammer i fremtiden.

8 responses to “Bankerne må tage medansvar

  1. Fint initiativ, men bare med den hage, at det batter ikke noget i det store billede. Skal vi sige at de 4000 hver skylder 0,1 mio. så bliver det samlet et gældsproblem på¨0,4 mia., hvilket i sammenligning med realkreditgælden på 2400 mia. er små prutter.

    Det betyder naturligvis IKKE, at det IKKE skal gøres og 4000 reddet er de 4000 færre i en håbløs situation, hvor de er henvist til stadig større offentlig hjælp, som IGEN ønsker.

    Tallet er nogenlunde i samme størrelsesorden som det antal “kunder”, den jyske platugle Anders Dum indgik forlig med – til et noget større beløb.

    Fin nok alt sammen; men det løser ikke samfundsproblemet hverken helt eller halvt.

    Det illustrerer imidlertid, at dem, der er i de største problemer IKKE er dem vi ellers betegner som socialt udsatte: Det er dem, man ellers betegner som de “solide” familier.
    Selvfølge skal vi gøre, hvad vi kan for at “socialt udsatte” rykkes væk fra den betegnelse – reelt altså – og bliver selvkørende.
    Fordi man har været lidt dum, rodet evt. sjusket, så er det ikke verdens ende – og vi har brug for de “socialt udsatte” til at få skabt et fungerende samfund – dette her er nemlig IKKE overstået i hver Din eller min levetid – jo, jeg har en foreløbig plan om at blive 100.

    Jeg er enig i at bankerne bliver nød til at medvirke til at rydde op, bla. fordi det er så inderligt i deres interesse (som deres bakteriehjerner har så svært ved at finde) af den simple grund, at bankerne er så inderligt afhængige af skattelettelser, så de egentlige problemer har en lidt bedre mulighed for at overleve – dvs. betale renter og afdrag på gæld.
    Jeg er enig i de skattelettelser, der blev vedtaget – var det 7 mia.? Men igen det rækker hverken helt eller halvt.
    Vi er vitalt afhængig af at hjælpe de “socialt udsatte” (her mener jeg så ikke dem, der bare laver plat på systemet .- og vi ved begge, hvem, der tænkes på), fordi der skal en markant produktivitetsforøgelse til fra alle!

    Jamen de “socialt udsatte” er jo ikke produktive! Nej, netop, derfor er potentialet også størst her! Alene det, at de ikke tager vores andres skat og tid, det gør altså en forskel. Det kræver jo selvfølgelig, at man er interesseret i IKKE at være “socialt udsat”.

    Men det egentlige problem er, at de bedste indtægter, med det største forbrug (børnefamilier .- børn er hyledyre) er de mest forgældede.

    Det hjælper så ikke, at man har den barokke filosofi omkring pensioner – Guds fred med ATP, der aldrig har udgivet sig for at være andet end et supplement og som forvaltes rimeligt – hvor man SKAL spare op til en pension der ligger 40 år ud i fremtiden – samtidig med, at man har en enorm realkreditgæld (f.eks.):

    DVS. MAN LÅNER SINE EGNE (og statens penge via udskudt skat) PENGE TIL (på sigt) EN HØJERE RENTE!

    DET ER KNALD I LÅGET!

    Principielt skal man ikke spare op til sin pension før man har passeret de 50. Alene fordi det bygger på løfter der skal indfries om mindst 20 år. Det er der ikke nogen politiker der kan love – tjo; men man kan ikke holde det og man kan ikke regne med at efterfølgeren kan.

    Mellem de 20-25 år og de 50 skal man koncentrere sig om at betale sin gæld!

    Med den nuværende ordning MAXIMERER man befolkningen og økonomiens sårbarhed.

    På den ene side påføres befolkningen en opsparingsrisiko – at der ikke skulle være en risiko for at tabe penge på sin opsparing, den må Du vist heller snakke med Dennis om (så fik han også den)!

    På den anden side og SAMTIDIG har man risikoen ved at investere i sin bolig! Det er lissom, det ikke har været det mest fremragende investeringsobjekt – trods Ulrikke fra BRF, der konstant og nedladende belærte os om at priserne kun kunne gå op – mod bedre vidende.

    Vil en reform, der gør at ens beskattede pensionsbidrag kan bruges til at betale ens boliggæld kunne løse problemet?

    Nej, ikke alene! Højt og uforbindende anslået ligger der en 100 mia. i, at man kaster taber på taber.

    Men vi har dæleme brug for al den hjælp vi kan få!

    Det kunne evt. gøres mod, at man får restruktureret sit lån til en fast forrentet annuitet – helt eller delvis.

    Hvorfor nu det?
    Jo pensionskasserne mangler i den grad papirer af kvalitet, at investere i og boligejerne er i den grad forgældede. Der er IKKE megen profit i at låne sig selv penge! De penge, der skal bruges til investeringer – de er der alligevel.

    Her er skattenedsættelsen så nogenlunde fornuftig, fordi den skattemæssige besparelse (hvis man tror på løfter – så fik Helle-pigen den 😉 ) ikke er der!
    Man får altså et bedre afkast ved at betale af på sin gæld!

    Det her drejer sig om at redde lønmodtagere, boligejere (som nok i vidt omfang er det samme) – alt har i denne sammenhæng interesse – også små prutter.

    Vrangforestillinger og patentløsninger om at redde verden, dem må vi lade yderfløjene om – dem får vi aldrig ud af deres fantasiverden, der er en blanding af Walt Disney og blodige gadeoptøjer – se bare SF lige nu!

    Virkeligheden er et utal af små løsninger, der hver for sig er utilstrækkelige; men hver for sig peger den rigtige vej – så vi kan komme et stykke af vejen: Vi MÅ ikke komme i Spaniens situation!

  2. Hvad brast med så høj en lyd?

    Nationalbankens pengepolitiske udlån ramte sidste dag i 3. kvartal 53 mia.

    Er det realkreditten? Beløbet (eller stigningen) er mere end de 20 mia. Danske Bank ymtede noget om – er det også Nykredit, der sagde knak?

  3. Tage medansvar, for hvad dog Hr. Benny Engelbrecht?
    At I politikere ikke viste rettiddig omhu, men istedet lukkede øjnene da både banker og i selv stak af med penegkassen.

    Hvem var det lige der gned sig i hænderne da man politisk besluttede sig for at forgylde boligejerene udi det absurde. Uanset at økonomer advarede massivt. Og skal vi ikke lige holde fast i, at boligboiblen fortsat lever i bedste velgående. Regningen har man bare sendt andetsteds hen.

    Så inden du moraliserer videre, så ryd lige op først. Du har sikkert selv en betragtelig mængde skatte og arbejdsfri friværdi der fortsat mangler at blive betalt tilbage.

    Men du åbenbarer med al tydelighed, at Socialdemokraterne ikke er et hak bedre end den foregående regering. Men det forstår vælgerne heldigvis at straffe.

  4. B P: Dit indlæg kan så være rigtigt; men er irrelevant i den foreliggende sammenhæng.

    Her er tale om “socialt udsatte”, der ikke er håbløse!
    For forholdsvis få penge kan man få reddet nogen, der ved Gud ikke er rodet ind i ejendomscirkusset – de har ganske enkelt aldrig kunnet blive kredit godkendt til de beløb.

    Det man skal undgå er, at bankerne tværer hvad de kan af på en – i denne sammenhæng – rimelig uskyldig gruppe. De kan så være nogle knallerter; men de har ikke været friværdibaroner.

    Mht. politikerne – jeg garanterer for, at Dit ordforråd i eder og forbandelser er en patetisk skygge af mit – så skal det, at de har gjort i nælderne, IKKE stille sig hindrende i vejen for, at de redder det, der kan reddes.

    Det genskaber IKKE friværdi paradis; men tryllestaven er knækket – der ER ikke nogen generel løsning. Når der ligger en – indrømmet – lille opgave, der kan løses, så skal den tages op.

  5. Det kan så også være rigtigt. Men i den foreliggende situation bør der ikke misses een eneste lejlighed til at påpege politikernes væsentlige andel i denne krise, som de ikke selv er berørt af, men helt bevidst har påført andre.

  6. B P:

    1) Jeg tror lissom den er dryppet igennem Melitafiltret!

    2) At politikerne ikke er personlig berørt? Det skal Du IKKE være sikker på! Jeg kunne nævne nogle prominente, hvor jeg ikke ville have deres bankkontoudtog! Jeg ville så slet ikke være i deres bank; men det er noget andet!

    3) Nu hjælper det hvis man læser indenad!
    Jeg ser dette indlæg i en noget anden sammenhæng også! Se der har været brugt meget østrogen på spørgsmålet om den forlængede dagpenge periode – eller ej.

    a) I dagpengesagen er et antal mennesker, der falder ud af “systemet” til januar. Det er nogenlunde det samme antal, som Engelbrecht kommer med her i en anden forbindelse og tager vi Nyrups tal på 70 mia. så ligger det pr. snude i samme størrelsesorden – dog noget mindre, fordi der ikke er tale om en permanent tilstand.
    Altså, det er ikke penge, der ikke kan findes – hvis det tjener et fornuftigt formål!

    b) Nu gjorde jeg mig den ulejlighed i “dagpengesagen” at slå efter hvem, der er valgt hvor for hvad. Det sammenholdt jeg med arbejdsløshedsstatistikkerne, der bekvemt offentliggøres på dst.dk….en udmærket hjemmeside, der oven i købet er GRATIS.

    Her sammenholdt jeg så oplysningerne: Özlem Cikic og den små Johanne er valgt hhv. på Østerbro og Nørrebro! I de selve København er tallet af 25-45 årige kvinder af anden etnisk herkomst rimelig arbejdsløse; men det arbejdsløshedstal er KONSTANT over tiden. Alle andre grupper i kvarteret har haft stigende arbejdsløshed.
    Københavns kommune har hoppet på Frank Jensens tunge for netop denne gruppe. (derfor er han lidt sløret i mælet)

    Nu kan man ikke påpege dette uden at starte et hyleri om indvandrere og arbejdsløse, der reelt ikke har noget med noget som helst at gøre – og som ikke fører nogen steder hen.

    Sandheden er:

    Özlem og den små Johanne er helt parat til at lade regeringen falde hvis ikke dem, der stemmer personligt på dem bliver holdt på en understøttelse, som de har og har haft alle muligheder for at komme ud af. Hvis de VIL blive hjemme hos børnene – FINT; men det skal altså ikke være for andres regning.

    Det er regulær afpresning, så jeg kan godt forstå Statsmedisteren blev stram i betrækket, når man fremsætter et krav af den slags, der er lige så smag- og nyttesløst som Dansk Folkepartis grænsebomme.

    De to høns er en alvorlig belastning for den humoristiske sans – statsministerens altså – specielt fordi hun nu må trækkes med Lars Løkkes smørrede grin: “Hvad sagde jeg?”

    Det bliver så ikke bedre af, at SF ikke kan holde til at Özlem får sin velfortjente røvfuld! Det betyder nu, at hun – statsministeren altså – i de næste 3 år må trækkes med at skulle sende Vestager iført bastskørt og ukulele med kølige drinks hen hvor Lars Løkke nu har fået sat hængekøjen op. Små SMS med hjerter og søde forslag – det gør det
    ikke i fremtiden! Der skal service på!

    Det bliver så ikke bedre af, at Lars Løkke HVER gang vil spørge Vestager, om hun dog ikke har spurgt Tullemanden??

    Den alvorlige side af sagen er, at der ER nogen (ikke mange; men nogen), der kommer i klemme – kender personlig en – flink fyr; men læner sig ikke op ad en Nobelpris – han ved ikke helt hvad han skal gøre.
    Det bliver et helvede og få fisket dem op af vandet igen.

    Dermed har den små Johanne og Özlem virkelig spændt ben for dem, de påstår de vil hjælpe. Men hvad – det har jo aldrig været deres hensigt.

  7. Her er jeg så nok enig med Engelbrecht på et andet plan.
    Ikke at jeg er socialdemokrat (hvad det så end er i disse tider) – jeg er en konservativ, der er så uheldig at det Konservative Folkeparti har meldt sig ud af konservatismen.
    De vil ikke længere ændre for at bevare; men bevare for at ændre.

    Nej sagen er den, at der er nogle “socialt udsatte” smågrupper, som skal reddes NU; mens der er tid og penge til det.
    De omtalte lidt ældre der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet – af forskellige grunde (egen fjollethed, reel sygdom, hvad ved jeg – bare der er en gnist af incitament og samarbejdsvilje). Der er også andre “socialt udsatte”, der skal reddes NU.

    De hidtidige løsninger har ikke virket, så vi får et djævlens slid ude i arbejdsformidlingerne og kommunerne med at hitte på noget.

    Problemet er, at de skal af banen inden realkreditten og bankerne ramler, ellers bliver de knust. Det sker så ikke ved at forlænge en dårlig løsning med brædder. Ser vi bort fra de menneskelige omkostninger – så bliver de hulens dyre, hvis vi ikke får dem i en eller anden form for beskæftigelse/forsørgelse (grænsen er lidt flydende), så de kan klare sig til folkepensionen.

    Det er det, der gør at jeg er irriteret over, at ingen har taget de duller til Özlem og Johanne ud i brændeskuret og givet et tur med barberremmen (nej, jeg bruger barberhøvl!). Så kunne man måske få tørret det hovne og indolente af dem efter en større tudetur – jo, så kunne der endnu nå at blive noget ud af dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *