Underholdningsindustrien handler ikke blot om talent, men også om store penge. Ægte succes kræver ligesom topidræt, at der arbejdes med talentudvikling. Mens DR har indset deres ansvar, synes TV2 at have glemt deres medansvar for fødekæden.
De største fodboldklubber i verden ville aldrig være blevet succesfulde, havde det ikke været for deres talentudvikling. Blandt de fremmeste managers (som virksomhedsledere i den verden jo hedder) der har forstået at forfine det til perfektion, er den danske tidligere fodboldstjerne Frank Arnesen, der kan ”prale” af verdensstjerner som Ronaldo, Romario og Ruud van Nistelrooy. Dels har han forstået at man skal bygge egne talentskoler, dels skal der sendes talentspejdere ud i den ganske verden for at finde kommende (og endnu upolerede) stjernespirer.
I anledning af at det i dag er store Melodi Grand Prix dag, udkommer Engelbrechts Erhvervsråd på en lørdag. Der er nemlig mange paralleller der kan drages mellem de to store nationale TV stationer DR og TV2 og erhvervslivets ansvarlighed i øvrigt. Oven i købet en ansvarlighed der kan svare sig for den virksomhed der udfører den.
Først det dårlige eksempel – TV2. Musik fylder ganske vist meget på stationens sendeflade, tænk blot på programmer som Voice, live-musik på Go’ Morgen Danmark, Toppen af Poppen og dansktopprogrammer på TV2 Charlie. Alligevel har stationen ikke nogen målrettet talentudviklingsstrategi, til trods for at man har en klar ungdomsprofil, især med kanalen TV2 Zulu. Netop Go’ Morgen Danmark opsagde endda sin aftale med Dansk Musikerforbund i 2010, så de optrædende kunstnere ikke længere fik honorar.
TV2 kan sammenlignes med en industrivirksomhed jeg besøgte for et par år siden. De var meget optaget af at de ikke kunne skaffe den specialiserede arbejdskraft de havde så hårdt brug for. Imidlertid måtte de – hårdt presset – indrømme at de sådan set heller ikke havde taget en eneste lærling i flere år. Jeg ved ikke om virksomheden siden er begyndt at tage lærlinge, men også i erhvervslivet må man naturligvis yde for at nyde. Også når det handler om det fælles ansvar for at sikre veluddannede faglige medarbejdere.
En overgang herskede den opfattelse at musik på TV fik seerne til at flygte, hvilket også synes at være sandt, hvis der er tale om egentlig koncert- eller prisuddelingsprogrammer, men når musikken får lov til at fungerer på mediets præmis, som Toppen af Poppen, så strømmer seerne ikke blot til, men giver også kommercielle muligheder. Især på tjenester som Spotify, ITunes og TDC Play har man kunne registrere den store interesse for nyversioneringerne af allerede kendt materiale, som er programmets særkende.
Imidlertid mangler TV2 fokus på talentudviklingen. Især med kanaler som Zulu og Charlie er der rigeligt med plads til smalle udsendelser der dykker ned i talentmassen i dansk musik. Talentprogrammer kan være ganske underholdende, men når der alene lægges vægt på ”star quality” og ikke på musisk talent, bliver vinderne meget ofte one-hit wonders der forsvinder ud i glemslen lige så hurtigt som de dukkede op. Skal der skabes succes på den lange bane skal der en mere målrettet indsats til.
Det leder straks videre til ugens gode eksempel – DR. Den gamle tante i den danske elektroniske mediebranche har i mange år været kendt for at tænke ud af kassen når det handler om talentudvikling. Siden etableringen af Ungdomsredaktionen der gav plads på TV og radio til talenter der ikke nødvendigvis var klassisk skolet, har DR forstået at omdanne talenter til stjerner. Tænk blot på Mikael Bertelsen (vært P4 i P1), Jan Lagermand Lundme (vært på Zig-Zag) og Huxi Bach (vært på Boogie).
Tilsvarende har institutionen, understøttet af den politiske bestemte public service kontrakt, målrettet fremmet dansk musik, både klassisk og rytmisk og langt ud over hvad institutionens egne tre kor og tre orkestre* fordrer.
Et af mine absolutte favoriteksempler er P3s KarriereKanonen der sidste år lokkede imponerende 1.639 talenter ud af busken. Siden 2002 har KarriereKanonen givet plads og masser af spilletid til navne som Monopol, Klondyke, Johnny Deluxe, Tue West, Rasmus Nøhr, Marie Key og Magtens Korridorer.
Ved at give plads og sendetid til danske kunstnere tidligt i deres karriere, før de har opnået pladekontrakter, har DR sikret en fødekæde til dansk underholdningsindustri, der kan ende med helt svenske tilstande. Der var engang hvor dansk musik kunne komme på selv den amerikanske hitliste med navne som Jørgen Ingemann og Bent Fabricius Bjerre, men siden ABBA har svenskerne givet Danmark baghjul og den svenske musiksucces har måske nok været et forbillede for danske musikere, men samtidig næsten uopnåelig for selv de mest ambitiøse i den danske musikbranche. Fiaskoerne på den internationale scene står i kø gennem dansk musikhistorie: Savage Rose, Gasolin, TV2, Sandmen – alle store danske succesorkestre, der bare ikke lige kunne tage det der sidste skridt ud i verden, da det kom til stykket.
Det billede har ændret sig i de seneste år og selvom DR ikke kan tage æren for Aquas Barbie Girl, så er det målrettede talentarbejde alligevel en sikker vej mod fremtidig succes, fuldstændig som i sportens verden.
Det seneste skud på DRs talentstamme er et sangskriver program der giver mulighed for at pleje talenter i alt fra festsange til ambitiøse singer songwriters.
Når Dansk Melodi Grand Prix i år blænder op for ni optrædende er det for mange blot endnu en talentkonkurrence, om end en indbringende en af slagsen hvis man vinder – og især hvis man vinder den europæiske udgave. Imidlertid må både DR, TV2 og den danske musikbranche som sådan acceptere, at eksportsucceser som Aquas 28 millioner solgte albums ikke opnås alene ved en talentkonkurrence eller to. Der skal hårdt og målrettet arbejde til.
Et målrettet arbejde der imidlertid kan betale sig, både for DR (og TV2 hvis de tager sig sammen) og den danske musikindustri. Skal der også i fremtiden være spændende artister der vil stille op i programmer som Toppen af Poppen eller skal der være nye vindere af det internationale melodi grand prix som Brødrene Olsen, så skal der talentudvikles, både blandt sangskrivere og artister.
Brøndby IF og FC København ved godt, at de skal talentudvikle, hvis de skal vinde danske mesterskaber og have en chance i Champions League. Det er ikke anderledes for den danske underholdningsindustri.
* DR Symfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet samt DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret
Om Engelbrechts Erhvervsråd:
Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht skriver om virksomhedernes sociale ansvarlighed og udnævner i hvert indlæg et godt og et dårligt eksempel på ansvarlighed indenfor et bestemt emneområde. Bedømmelsen foretages ikke ud fra valideret adgang til dokumentation fra virksomhederne, men baseres alene på skøn foretaget ud fra åbne kilder. Bloggens forfatter forbeholder sig derfor også ret til at revidere sine skøn, hvis kilderne viser sig at være mangelfulde eller fejlbarlige. Bloggen er først og fremmest ment som en inspiration og opmuntring til ansvarlige virksomheder.
22. januar 2012 kl. 17:49
[...] Talentudvikling eller Grand Prix skuffelser [...]
23. januar 2012 kl. 10:35
Kære Benny
Nu vrøvler du igen – lad os forholde os til fakta.
Nu kan man ikke sammentligne DR med TV2. Der er en væsentlig forskel idet DR får lidt mere end 3,5 milliarder kroner i licenspenge mens TV2 lever på kommercielle vilkår.
I praksis så får DR en check fra Kulturminitteret hvert år og for de penge så kan de producere de ting de har lyst til inden for de rammer som deres aftale med forligspartierne giiver dem mulighed for.
Det betyder at DR ikke skal tænke på hvordan de skaffer penge, de skal bare tænke på hvordan de bruger dem. I TV2 er siutationen en helt anden der skal man ud og skaffe pengene gennem kommercielle aktiviteter.
Mens DR´s indtægter følger prisudviklingen i samfundet så følger TV2´s indtægter prisudviklingen på annoncemarkedet – i praksis så stiger DR´s indtægter i de perioder hvor TV2´s falder.
Skal vi ikke blive enige om at indlæget er endnu et indlæg de rviser hvor lidt føling Socialdemokratiet har med hvordan tingene foregår ude i den virkelige verden omvendt så er jeg ikke overrasket…