Mange danskere benytter nytåret til at kaste sig ud i livsstilsændringer og derfor er der ekstra pres på i de danske fitnesscentre i denne tid. Det er rigtig godt i et samfundsperspektiv når sundheden kommer i højsædet, men det stiller store krav til både den enkelte og fitnessbranchen at holde fast i gode vaner, så det ikke bare blive et flygtigt nytårsforsæt. Hvis hverdagene skal fyldes med jævnlig træning, kræver det noget ekstraordinært af både kunder og udbydere, for paradoksalt nok tjener fitnesskæderne rigtig godt på de kunder der bruger deres abonnement meget lidt.
Fitness-kæderne lever af deres faste kunder der har tegnet abonnement på den service som centrene udbyder. Den faste månedlige pris skal dække driften af centret, lønninger, vand, varme, afskrivning på udstyr, markedsføring og overskud til ejerne. Imidlertid er mange kæders forretningskoncepter skruet sådan sammen, at hvis alle kunder dukkede op et par gange om ugen, ville økonomien slet ikke hænge sammen. Dermed bliver der ikke noget incitament til at anspore ”dovne” kunder til at komme i gang – men er det ansvarlig opførsel for en virksomhed, at være afhængig af kunder der har svært ved at motivere sig selv?
Tidligere var forretningsmodellerne endnu mere ublu, for ofte tvang man medlemmerne til at binde sig i lange perioder og det betød i praksis at mange hang i månedsvis på passive abonnementer. En lovændring der trådte i kraft i 2010 betød imidlertid at fitness-kæderne ikke længere måtte binde kunderne i et år og det betød at en række kæder sadlede om, blandt andre Fitness.dk der helt droppede bindingerne og dermed satte en trend i gang. Det er i øvrigt interessant at ændringen af abonnementsformer ikke betød mindre omsætning i branchen, men til gengæld heller ikke har ændret på, at man stadig får forretningen til at hænge sammen på grund de inaktive.
Det vil være godt virksomhedsansvar hvis fitnessbranchen ændrer fokus til at holde de enkelte medlemmer aktive.
Jeg ville rigtig gerne kunne pege på en kæde jeg kunne fremhæve særlig positivt i denne blog – sådan kan jeg jo godt lide at arbejde – men jeg må indrømme at jeg kommer til kort. Derfor vil jeg heller ikke pege på en virksomhed som et særligt dårligt eksempel. Her er tale om en brancheudfordring, men en af den slags, som jeg til gengæld tror at både ejere og medarbejdere også kan se fornuften i. Der er næppe nogen der arbejder med sundhed, idræt og kroppens funktioner, der alene gør det for pengenes skyld.
Branchen består efter min erfaring af dedikerede og ofte veltrænede mennesker, der arbejder rigtig mange timer hver uge med administration, kundepleje og instruktion. Netop når man har en forretning der har sundhed som kernevare, så burde det være indlysende at fastholdelse af kunder i sunde vaner skal være en målsætning.
Det burde også være indlysende at de mange der om en, to eller tre måneder går lidt døde i de gode nytårsintentioner har ekstra brug for hjælp og sparring til at holde gejsten oppe. Den opgave håber jeg at fitnessbranchen vil være med til at løse. Det er nemlig ansvarlig virksomhedsførelse at gøre en forskel – også når man arbejder med kroppens sundhed.
Med dette fromme nytårsønske er Engelbrechts Erhvervsråd i gang med 2012. Et år som jeg forventer mig meget af i det sociale virksomhedsansvars klare lys. Så godt nytår til alle læsere!
Om Engelbrechts Erhvervsråd:
Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht skriver om virksomhedernes sociale ansvarlighed og udnævner i hvert indlæg et godt og et dårligt eksempel på ansvarlighed indenfor et bestemt emneområde. Bedømmelsen foretages ikke ud fra valideret adgang til dokumentation fra virksomhederne, men baseres alene på skøn foretaget ud fra åbne kilder. Bloggens forfatter forbeholder sig derfor også ret til at revidere sine skøn, hvis kilderne viser sig at være mangelfulde eller fejlbarlige. Bloggen er først og fremmest ment som en inspiration og opmuntring til ansvarlige virksomheder.
2. januar 2012 kl. 14:21
Altså jeg har aldrig forstået “fitness” centrenes berettigelse. Specielt ikke når man kan få sig en avisrute og tjene penge samtidig med at man dyrker motion.
Mage til barnagtigt indlæg.
2. januar 2012 kl. 15:17
Ja Thomas, de lavthængende frugter er ikke et emne når først man er blevet politiker.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
http://www.bridgefiles.net
csdenmark@gmail.com
Skype: csdenmark
2. januar 2012 kl. 17:01
Dette er et område som Benny kender rigtigt meget til.
Hans arbejdsgiver, Socialdemokraterne, har også deres kernevælgere blandt de mest dovne.
Mon Benny-boy vil gøre en indsats for at få disse dovne kernetropper til at hjælpe sig selv ud af dovenskaben?
Det tror jeg ikke han vil, for så forsvandt hans eget levebrød.
Helt på tilsvarende vis som ved fitnesscentrene, ville danmarks skatte og afgifts system bryde sammen, hvis folk faktisk fravalgte varer på baggrund af den pålagte overpris.
Ingen ville arbejde mere end op til topskatten. Ingen ville købe en bil. Ingen ville købe slik, sodavand, smør, sukker, øl, cigaretter, plasticposer, shampoo, forsikringer…osv osv.
Kort sagt, samfundet ville gå fuldstændigt i stå.
…øhh nåh ja, det er jo så faktisk det der er sket nu. Mission acomplished.
2. januar 2012 kl. 18:10
@ Thomas og Claus: Jeg har den allerstørste respekt for avisbude. Har selv haft en tjans med at gå med morgenaviser for mange år siden, men for de færreste er det nok muligt
Dog har Claus helt ret i at man netop skal se på de lavthængende frugter og netop derfor er det klogt at tage fat om de der faktisk har valgt at melde sig til sport her efter nytår og gøre en indsats for at fastholde dem.
2. januar 2012 kl. 18:12
For en god ordens skyld skal jeg minde om at jeg løbende samler op på kommentarer her på bloggen der har relevans for emnet – altså virksomhedsansvar og de konkrete emner jeg tager op.
3. januar 2012 kl. 12:05
Vil da godt fremhæve fitnessdk, der trods alt sender en en mail om at de savner én, hvis der er gået en periode hvor man ikke har været der. Eller hvis man lige pludselig ikke træner så regelmæssigt længere.
Jeg ved ikke om det virker på træning, men det gør da i hvert fald at man lige tænker over om man stadig gider betale for abonnementet.
3. januar 2012 kl. 16:51
Er det fitnesscentrenes opgave at HOLDE kunderne i træning, eller er det deres opgave et TILBYDE kunderne træningsmuligheder? Det er vel et personligt ansvar at komme ned og træne. Centrene tilbyder muligheden for at gøre det.
Skal centrene tvinge kunderne ned og træne? Eller skal de have muligheden for at sige deres abonnement op med kort varsel, hvis det viser sig ikke at være sagen alligevel? Så vidt jeg er orienteret, er mulighed nr. to allerede til stede.
Samtidig er der også den gruppe af medlemmer, der bruger centeret mere eller mindre i perioder. Eller fast én gang om ugen. Eller to. I forhold til problemets kerne, må oplægsholder gerne være mere konkret på, hvilke kunder han mener centrene skal være opmærksomme på at få ned og træne?
4. januar 2012 kl. 09:38
Jeg kommenterer meget sjældent på blogindlæg men helt ærligt – Hvor langt er vi ude når man skriver et indlæg som dette, hvor ordet “Dilemma” indgår i overskriften?
Tænk at give fitnesscentret skylden for at man har en rygrad som en kop kakaomælk? Mig bekendt er der ingen fitnescentre der lover “fitness” uden træning….
Hvad med at vi bare tager ansvar for os selv så længe virksomhederne holder sig inden for markedsføringsloven – Ville det ikke være en ide?
Ellers ville mulighederne for at placere ansvar på andre jo nærmest være uendelige….
Hvad nu hvis jeg købte en racercykel og komplet outfit – og bagefter giver landets cykelhandlere skylden for at jeg ikke kommer ud på landevejen?
Hvad med et løbende abonnemet på et tidsskrift som jeg ikke får læst? Er det redaktionens skyld at jeg ikke tager mig sammen og opsiger abonnementet?
Kun fantasien sætter grænser for hvor lang listen af eksempler kunne blive………….
Jeg er ked af at sige det Benny, men dit indlæg er overhovedet ikke relevant i forhold til temaet “virksomhedsansvar”.
4. januar 2012 kl. 17:50
@ A M: Når man ser at virksomheder der påtager sig et socialt ansvar generelt får bundlinje ud af det, så er det værd at overveje om det ikke netop kan svare sig at tænke på den måde. Hvis vi tager det eksempel at den “lidt dovne” der melder sig ind i januar og så aldrig rigtig kommer i gang, så han kun betaler i en 3 – 4 måneder, i stedet blev en aktiv kunde, der fik et bedre liv – ja så har man måske en kunde for livet. Det er bundlinje og samfundsansvar på samme tid.
@ Steen Iversen: Nej jeg kan forstå at din definition af virksomhedsansvar er meget snæver, men så er det jo godt at man kan have en debat. Jeg kender også mange der ikke mener at skat kan være en del af CSR. Helt konkret peger jeg jo i øvrigt på det dilemma at der kan være en bedre forretning i at have en passiv kunde end en aktiv kunde – og hvis det skulle vise sig ikke at være tilfældet, så er det jo skønt.
4. januar 2012 kl. 23:38
[...] sin blog kritiserer han Danmarks fitnesscentre for, at deres kunder ikke kommer der ofte nok, ja du læste rigtig, det er ifølge [...]
5. januar 2012 kl. 02:52
Man skulle lave fitness centre hvor det blev billigere efter hvor ofte man trænede. Ville være sjovt at se om det kunne få folk til at komme afsted flere gange om ugen
5. januar 2012 kl. 08:47
Det hedder overbooking. Det er med til at holde prisen for den enkelte nede (og ja, det skæpper da også i firmaernes kasser) Begrebet benyttes i stor stil både i transportbranchen (fly/tog), samt Teleindustrien (vi ved jo godt at alle ikke benytter telefoni/internet samtidig, så den samme kapacitet kan benyttes af flere kunder)
Og ja, det ER faktisk blevet billigere at være kunde i et fitness-center over de sidste 10 år. Tidligere har jeg givet op til 400,- /md, nu er det lige over det halve. Hvis alle benyttede faciliteterne, ville det ganske enkelt blive dyrere at være kunder dér. Så at andre har en rygrad som en regnorm, er jeg (i dette forhold) taknemmelig for. Det er først når man tager den store beslutning om at tage ansvar for sit eget liv at man virkelig kan mærke livsglæden brede sig. Det er simpelthen for nemt at give firmaerne opgaven at sørge for at deres kunder bruger deres produkter. Tænk hvis Haribo benyttede den strategi: “Det er nu 2 dage siden at Søren har købt en pose Matadormix – Lad os lige sende ham en påmindelses-sms..”
5. januar 2012 kl. 10:24
Kære Benny,
Du er desværre helt skævt på den, eller også ejer du ikke et fitnesskort.
Jeg har prøvet Sats, Fitnessdk og nu Fitnessworld og kan nævne følgende tiltag for at motivere brugerne:
-Billig personlig træner, der lægger et program for een.
-Sms’er/e-mails med påmindelse, når man er kommet på et hold, man har stået i kø til
-Oversigt over anvendte og missede hold, så man kan se, hvorfor det går galt
-Mobiltelefonapplikation der gør det nemt at booke hold
-Særtilbud på træningstøj, tasker etc.
-Kæden Freshfitness med en historisk lav ydelse og ingen kvajegebyr, da man bare møder op.
-Særarrangementer om kost og motionsrutiner
Det er på ingen måde mit indtryk i de 9 år, jeg har brugt fitnesskæder, at de ikke gør alt i deres magt for at få een til at møde op. Du har heller ikke forklaret, hvorfor de mister penge, når jeg møder op. Det gælder naturligvis hvis jeg udebliver fra et tilmeldt hold, men det er der en MEGET god grund til. Ingen træner er tjent med at stå og glo i en halvtom sal, når mange mennesker står i kø til at bruge en plads på holdet.
og nej, det er ikke lykken for en fitnesskæde at stå med halv tomme sale imens de får kradset kvajegebyr ind. Det ødelægger det nemlig for dem som møder op og står i den halvtommesal, og sker det tit så melder man sig ud, da en stor del af motionen i et center handler om det sociale aspekt.
Vi er voksne mennesker og kan godt klare os selv. Hvis jeg pludselig skulle blive tæppebombet af markedsføringsmateriale eller påmindelser, når jeg allerede er kunde, ville jeg blive godt tosset over den SPAM.
Ansvar for eget liv – ja tak. Flere babysittere i mit liv – nej tak.
Du skal nok finde en anden branche at kritisere…
5. januar 2012 kl. 10:27
PS.
Et enkelt center (mener det var Fitnessdk) har prøvet med en model, hvor den månedlige betaling faldt jo mere man trænede. Det blev en larmende fiasko, fordi ingen ønskede den model.
5. januar 2012 kl. 10:48
Jeg mener nu at det er folks egen pligt at tage ansvar for deres eget liv.
Så snart andre gør det, glemmer man at sætte pris på det, glemmer man motivationen, og “belønningen” er i sig selv mindre.
Da jeg gik i gang med at træne styrketræning for mange år siden, var det min egen viden, min egen lyst og min egen drivkraft, der drev mig.
Jeg læste og læste, spiste spiste og trænede derudaf. Resultaterne blev kun bedre i takt med det arbejde jeg SELV lagde i.
Alle mennesker jeg har forsøgt at inspirere, eller som gerne ville vide hemmeligheden, har ikke formået at gøre som jeg. Jeg har fortalt dem alt jeg ved.. Enten synes de det har været for hårdt, eller også tager de min viden for givet. Alle andre jeg har bedt om selv at løse problemerne, og læse lidt, har holdt væsentligt længere tid ved.. Måske fordi de nu selv har ofret noget, og ikke længere var villige til at smide det på gulvet.
Jeg ser bare livet, som MIT ansvar for at det går som JEG vil have det.
Hvis noget går galt, skylder jeg ikke skylden på andre, hvilket efterhånden er helt legalt. Nej jeg tager skylden og forbedrer den eneste jeg kan forbedre, nemlig mig selv.
Jeg er centrum i mit eget liv(forstå, uden mig, var mit liv her ikke), og derfor skal alt fejlretning startes der.
5. januar 2012 kl. 13:39
“En lovændring der trådte i kraft i 2010 betød imidlertid at fitness-kæderne ikke længere måtte binde kunderne i et år og det betød at en række kæder sadlede om, blandt andre Fitness.dk der helt droppede bindingerne og dermed satte en trend i gang. Det er i øvrigt interessant at ændringen af abonnementsformer ikke betød mindre omsætning i branchen, men til gengæld heller ikke har ændret på, at man stadig får forretningen til at hænge sammen på grund de inaktive.”
Her skriver Benny jo klart, at det ikke har ændret med et lovindgreb. Så må vi gå ud fra at han vil arbejde for at fjerne det tilsyneladende ikke-virkende indgreb.
5. januar 2012 kl. 14:56
Hej Benny.
Da vi kendte hinanden i Sønderborg, opfattede jeg dig som en god kærne-socialdemokrat.
Men nu kan jeg se, at du da vist er havnet i det forkerte parti. Dit indlæg placerer dig nærmere Danmarks Stalinistisk-Kommunistiske Parti eller hvad fraktionerne hedder derude helt til venstre, hvor man hylder formynderiet.
5. januar 2012 kl. 15:07
[...] sin blog kritiserer han Danmarks fitnesscentre for, at deres kunder ikke kommer der ofte nok, ja du læste rigtig, det er ifølge [...]
5. januar 2012 kl. 16:19
Jøsses!
Fitness.dk satte en trend i gang? Du mener vel Fitness World, Benny, hvor ejerne for anden gang vendte op og ned på fitnessbranchen.
Fitness.dk gør det til gængelig vanvittig godt, hvad angår forsøg på at motivere medlemmerne til at holde formen ved lige igennem mail kampagner. Som medlem får man eksempel løbende motiverende mails, hvis man ikke har besøgt centret i et stykke tid. Så dem kunne du fint pege på som det gode eksempel.
I øvrigt: Lad dog forh… folk tænke selv. Socialt virksomhedsansvar? Hvis man har lyst til at betale til et fitnessmedlemskab hver måned uden at bruge det, så lad dog folk. De er trods alt myndige af en årsag.
5. januar 2012 kl. 16:22
I øvrigt besynderligt, at Benny udtaler sig så skråsikkert om en branche, som han tilsyneladende ikke har en kæft forstand på.
“Jeg ville rigtig gerne kunne pege på en kæde jeg kunne fremhæve særlig positivt i denne blog – sådan kan jeg jo godt lide at arbejde – men jeg må indrømme at jeg kommer til kort.”.
Ja, Benny, det er da klart, når du ikke undersøger forholdene, før du udtaler dig.
5. januar 2012 kl. 17:43
Indlægget bærer præg af forargelse over fitnesskædernes profit på de passive kunder, men har du overvejet alternativet? Det ville være at aktive fitnesskunder skulle betale mere end de passive. Ikke just motiverende for øge indsatsen!
At det koster lige meget at være medlem, uanset hvor ofte man træner, er jo en ansporing til at træne mere, ikke mindre. Så jeg forstår slet ikke kritikken her.
I øvrigt har eksempelvis fitnessdk et pointsystem, hvor flittige kunder tildeles point, der kan veksles til diverse varer i centret.
5. januar 2012 kl. 23:05
Er det indlæg skrevet af en erhvervsordfører?
Det er sgu ret tragikomisk…
7. januar 2012 kl. 20:32
Tak for jeres mange kommentarer. Jeg er lige kommet retur fra en studietur med transportudvalget, så jeg har ikke haft tid eller teknisk mulighed for at svare jer før nu.
Jeg har noteret mig at flere af jer antyder at mit indlæg skulle lægge op til en eller anden form for lovgivning. Det er ikke tilfældet.
Faktisk er hele formålet med denne blog (ikke blot dette indlæg, men dem alle) at tage hul på en debat om det der ligger ud regulering, nemlig virksomheders sociale ansvar, selvregulering og ikke mindst – og nok så væsentligt – rammerne for det. Jeg VIL udfordre og provokere en debat om hvad der er gode og dårlige eksempler på CSR. Først og fremmest er min bevæggrund, at en lang række af de virksomheder der påtager sig et ansvar, ud over hvad de påkræves, rapporterer at de kan måle det positivt på bundlinjen. Med andre ord, tyder virksomhedernes egne erfaringer på, at man kan tjene penge på at gøre en forskel.
Det er velkendt at stadig flere kommentarer på blogs anvender sprogbrug der ligger langt ud over almensprogets rammer. Ofte skrives kommentarer i affektion og måske uden at man har læst hele blogindlægget eller sat sig ind i formålet med selve bloggen. Jeg antager at det er den slags der spiller ind for en del af de der har kommenteret her.
For de af jer der er kommet med forskellige kommentarer om selve branchen vil jeg gerne sige tak. Det er jo netop for at rejse opmærksomhed at jeg har skrevet dette indlæg. Hvis man skal følge det tema jeg har slået an generelt er overvejelsen altså om fitnessbranchen i virkeligheden kunne tjene mere end i dag, ved at tage CSR initiativer. Jeg er derfor også glad for at jeg er blevet gjort opmærksom på at der faktisk er en række CSR tiltag undervejs fra branchen (det er ikke skrevet som kommentar her på siden, men det fremgår af en henvendelse jeg har fået der er affødt af bloggen). Jeg ser frem til at sætte mig nærmere ind i det – og hvem ved, måske ender det med at blive et godt eksempel i et kommende blogindlæg.
Endelig til de der mener at jeg ikke selv er kunde i fitnesscenter så er det korrekt at jeg ikke i øjeblikket træner i center. Min daglige træning, der er nødvendiggjort af en diskosprolaps, kræver ikke meget udstyr, og min cardiotræning foregår enten som løb eller på spinningcykel, men jeg har gennem tiden flittigt gjort brug af fitness centre og dygtige instruktører som supplement til min genoptræning efter diskosprolaps. Jeg har desuden god erfaring med at bruge denne træningsform når jeg har skullet genoptræne efter løbeskader.
8. januar 2012 kl. 23:12
Jeg må erklære mig enig med de fleste andre kommentarer herinde. Det kan og må ikke blive fitnesscentrenes ansvar, om deres kunder er for dovne til at slæbe sig ud af sofaen og ned i træningscentret.
Som én tidligere påpegede – hvad er alternativet så? Netop den flade månedspris gør jo, at det bliver billigere at træne per gang jo flere gange man kommer afsted. Bingo.
Man kan sammenligne det med forsikringsselskaber, hvor de kunder, som bare betaler deres præmie uden at skulle have noget igen fra forsikringen er med til at betale for de kunder, der bliver bestjålet, kører galt m.v. og dermed bruger af forsikringsselskabets penge. Det er en fair fordeling, så længe ingen udøver forsikringssvindel. På samme måde er de “dovne” fitnesskunder med til at betale for os, der træner mange gange om ugen og “slider” på fitnesscentret og virkelig får noget for vores kontingentkroner. Det synes jeg ikke er unfair.
Jeg mener, at fitnesscentrenes fornemste formål er at tilbyde træning, som folk gerne vil have. Holdtimer, spinning, fri fitness, kostvejledning, lange åbningstider m.v. Alt dette burde være incitament til at træne – også for “dovne” kunder.
Man kan spørge sig selv, om så også supermarkederne burde tage ansvar for danskernes sundhed ved kun at have sunde madvarer i tilbudsavisen? Eller tøjbutikkerne burde gøre dansk designet tøj billigere for at undgå, at vi køber tøj produceret ved børnearbejde i Asien?
9. januar 2012 kl. 05:46
@ P: Det er meget sjovt du nævner det med supermarkeder og tøjproducenter. Tøjproducenterne har jeg allerede skrevet om her på bloggen – se: http://engelbrecht.blogs.business.dk/2011/10/24/har-de-noget-t%c3%b8j-pa/
Og supermarkederne vil jeg helt bestemt også skrive om i år. Jeg vil endda gå så langt som at sige at det er en virkelig god ide til virksomhedsansvar at supermarkederne om ikke dropper, så skruer ned for markedsføringen af det usunde. Det er der eksempler på, hvilke vender jeg tilbage med i en kommende blog specielt om de emne.